16. juni 2019
15-årige Ezgi Büyükuslu (bagerst) og 16-årig Mustafa Hussein fra Motalavej er blandt de 61 unge fra udsatte, der er hjulpet til et fritidsjob via den den bolig sociale indsats.Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

15-årige Ezgi Büyükuslu (bagerst) og 16-årig Mustafa Hussein fra Motalavej er blandt de 61 unge fra udsatte, der er hjulpet til et fritidsjob via den den bolig sociale indsats.Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ezgi elsker glade kunder og Mustafa drømmer om pilotjob

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ezgi elsker glade kunder og Mustafa drømmer om pilotjob
Slagelse - 16. januar 2019 kl. 07:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Helge Wedel
15-årige Ezgi Büyükuslu og 16-årig Mustafa Hussein fra Motalavej er eksempler på de 61 unge fra udsatte boligområder, der er hjulpet til et fritidsjob.

- Man kan kun være en god købmand, hvis man også har et godt privatliv. Jeg siger altid til de unge, at de tre vigtigste ting i livet er familie, skole og arbejde i den nævnte rækkefølge, siger købmand Thor Larsen i Rema 1000 på Tårnborgvej.

Han uddyber, at det handler om ansvarlighed, og det lærer de unge rigtig meget af, når de arbejder i hans butik.

Købmanden har ansat en håndfuld unge via samarbejde med fritidsjobkonsulent Allan Hessel fra den bolig sociale indsats med målet at skaffe flere unge fra udsatte boligområder i arbejde.

Som Sjællandske skrev i går, så er ialt er 61 unge kommet i job gennem indsatsen i 2018. 15-årige Ezgi Büyükuslu og 16-årige Mustafa Hussein fra Motalavej er to af disse unge.

Ezgi Büyükuslu har arbejdet i butikken i fire måneder. Det er hendes første fritidsjob. Hun er rigtig glad for det. Især når hun siddder ved kassen og er i kontakt med kunderne.

- Jeg elsker at se kunderne gå smilende ud ad døren. Det gør mig glad at tænke på, at det er på grund af mig, at de er glade og har fået en god oplevelse ved at handle her i butikken, siger Ezgi Büyükuslu .

Også Mustafa Hussein har arbejdet i butikken i fire måneder. Han føler at være vokset med opgaven.

- Jeg kan især godt lide at hjælpe de ældre. Det giver mig en god følelse. Jeg er blevet mere ansvarlig efter jeg er begyndt at arbejde her. Jobbet har lært mig, hvordan jeg klarer mig selv samtidig med, at jeg kan være med til at hjælpe andre. Jeg bliver glad, når kunderne er glade, siger Mustafa Hussein.

Mustafa Hussein har store planer for fremtiden. Lige nu går han på HHX. Jobbet i Rema1000 til 60-80 kroner i timen hjælper ham til at spare op til drømmen om at blive pilot. Han vil dog først læse jura.

For butikschefen Thor Larsen er godt købmandskab lig med god service. Derfor er det vigtig, at hans medarbejdere arbejder ud fra denne præmis.

»Service, service, service«. Ordene står skrevet med stort på opslagstavlen i personalerummet i Rema 1000-butikken.

- En liter mælk koster det samme i alle butikker. Det, der får folk til at komme tilbage til netop vores butik, er servicen. Den skal vi levere på, og mine medarbejdere får fra start at vide, at det er den vigtigste del af jobbet , siger Thor Larsen.

Det er dog ikke altid, at de nye fritidsjobbere helt forstår service-konceptet. Der er ifølge Thor Larsen meget opdragelse i at have fritidsjobbere, men den del tagerhan gerne med.

- Nogle af de her unge har aldrig haft et arbejde før. De har højest tømt opvaskemaskinen derhjemme. Men eftersom det er dem, der holder butikken åbent halvdelen af tiden, så er det vigtigt for mig, at de lærer alle de basale færdigheder, som godt købmandskab består af, siger Thor Larsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk