25. januar 2021
Emilie Mengs familie får opfyldt ønsket om en mindegudstjeneste på etårsdagen for hendes forsvinden den 10. juli. Privatfoto
Emilie Mengs familie får opfyldt ønsket om en mindegudstjeneste på etårsdagen for hendes forsvinden den 10. juli. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Emilies families ønske om at mindes opfyldes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Emilies families ønske om at mindes opfyldes
Slagelse - 08. juli 2017 kl. 07:04
Af Helge Wedel

På mandag 10. juli er det præcis et år siden, 17-årige Emilie Meng blev set i live for sidste gang. Den 19. januar blev hun begravet fra Sankt Povls Kirke i Korsør efter at være fundet dræbt næsten et halvt år efter i en sø 60 kilometer fra Korsør.

arrow Læs også: Emilie-optegnelser blev stjålet

Den nærmeste familie til Emilie Meng har udtrykt ønske om at mindes hende på årsdagen for hendes forsvinden. Ønsket opfyldes af Sankt Povls Kirke i Korsør med en mindegudstjeneste med fokus på kærlighed. Den finder sted mandag den 10. juli klokken 19 i kirken, hvor også Emilie Meng er døbt og sang i kor. Det er sognepræst Anna Kluge, som også begravede Emilie Meng, der taler ved gudstjenesten.

Kommunikationsmedarbejder ved Sankt Povls Kirke Mia Don Jakobsen oplyser til Sjællandske, at det er håbet, at mindegudstjenesten ikke bliver udsat for fotografer og rullende tv-kameraer, så alle, der vil mindes Emile Meng, kan få fred til det.

Kirken skriver selv om mindegudstjenesten - Derfor mindes vi i en stille og fredfyldt stund den kærlighed, som Emilie Meng mødte og gav igennem sit liv. Vi mindes Emilie Meng med en kærlig respekt for de, som stod hende nær. Vi sætter verden på pause, så vi i et stille fællesskab i en stille stund kan give plads til at mindes et levet liv, en kærlighed til en datter, søster, veninde og ven - Emilie Meng.

Mandag morgen på tidspunktet for hendes forsvinde klokken 04.07 er der ligeledes en mindehøjtidelighed ved Korsør Station arrangeret af private.

250 har henvendt sig siden den 20 juni, hvor politiet gik ud med efterlysning af en lys Hyundai i30, der kunne ses på overvågningsbilleder fra Korsør Station den morgen, hvor Emilie Meng forsvandt. Vedkommende i bilen har aldrig henvendt sig til politiet.

- Vi har sorteret de mange henvendelse, hvor hovedparten er fra Sjælland. Flere af dem arbejder vi videre med, men der er ikke et større gennembrud lige om hjørnet, siger politikommissær Steen von Würden til Sjællandske.

- Har I afhørt Hyundai-forhandlere?

- Det har vi ikke, men vi har skaffet os et samlet overblik over alle Hyundai-biler af den pågældende type via centralregistret for motorkøretøjer, siger Steen von Würden. Han tilføjer, at der pågår et omfattende analysearbejde, men at der ikke lige umiddelbart venter offentliggørelse af nye tekniske beviser som overvågningsbillederne af den lyse Hyuandai-bil var eksempel på.

Det har ikke været muligt at fastslå, om det er en bil med danske eller udenlandske nummerplader, der ses på overvågningsbillederne.

arrow 75 nye tip i Emilie Meng-sagen
11. oktober 2017 kl. 15:47 Opdateret: kl. 15:47
arrow Nye henvendelser om Emilie kommer fra folk, der var i området
05. oktober 2017 kl. 13:07 Opdateret: kl. 13:07
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk