
Dusøren, som blev indsamlet kort efter dræbte Emilie Mengs forsvinden i juli sidste år, skal ikke udbetales til vedkommende med »det tip, der kan bringe Emilie hjem i live«, som egentlig var formålet med summen.
Det fortæller et familiemedlem, Robin Witzner, på Facebook-siden »Til Minde om Emilie Meng«. Han uddyber, at også familien allerede for længe siden takkede nej i forhold til at modtage pengene, og at det standpunkt står ved magt.
Intentionen er derfor i stedet at sende pengene i retning af en organisation eller lignende, som har været en del af forløbet.
- Jeg vil komme med en udmelding på min profil, så snart vi er kommet frem til den præcise opdeling af pengene, skriver han.
Det har ikke været muligt at få oplyst beløbets størrelse.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her