25. juli 2021
Der er ingen planer om at skifte formand i udvalget for specialiserede borgerindsatser. Det siger gruppeformand Sofie Janning (S) efter eksklusionen af Steen Olsen (S). Her står sidstnævnte sammen med borgmester John Dyrby Paulsen (S).
Der er ingen planer om at skifte formand i udvalget for specialiserede borgerindsatser. Det siger gruppeformand Sofie Janning (S) efter eksklusionen af Steen Olsen (S). Her står sidstnævnte sammen med borgmester John Dyrby Paulsen (S).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ekskluderet af partiet - men velkommen i formandsstol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ekskluderet af partiet - men velkommen i formandsstol

Steen Olsen, der har fået ny plads i byrådssalen og heller ikke længere er en del af Socialdemokratiet, kan fortsat sidde som udvalgsformand. Hans nu tidligere byrådsgruppe har pt. ingen planer om at forlange et skift.

Slagelse - 22. juli 2021 kl. 07:10
Af Carsten Lysdal

Byrådsmedlem og nu løsgænger Steen Olsen fra Eggeslevmagle, der efter 45 år som medlem af Socialdemokratiet for to måneder siden røg ud af partiet, kan fortsat sidde som formand for udvalget for specialiserede borgerindsatser.

I hvert fald lægger den socialdemokratiske gruppe ikke just op til et formandsskift efter eksklusionen af førstnævnte.

- Vi er endt ud i, at vi ikke gør noget. Vi har talt om fordele og ulemper, og som det er nu, lader vi den ligge, siger gruppeformand Sofie Janning (S), der udover at lede gruppen i byrådet - i praksis dog som næstkommanderende, når også borgmesteren tælles med - også er næstformand i det pågældende udvalg, hvor nu løsgængeren Steen Olsen er formand.

- Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men der er ingen planer om noget lige pt. Der er ikke længe, til perioden udløber på grund af valget, og der er heller ikke mange møder tilbage, konstaterer hun.

Kommunalvalget finder sted den 16. november.

Smidt ud grundet illoyalitet

Et flertal i den socialdemokratiske byrådsgruppe gik i foråret ind for et mistillidsvotum til deres mangeårige partifælle. Ved en i øvrigt udsat generalforsamling fulgte medlemmer af partiforeningerne trop, om end 32 stemte imod, at Steen Olsen skulle forlade byrådsgruppen og senere partiet.

Tre stemte ved lejligheden blankt, mens 69 medlemmer af kreds- og partibestyrelserne lokalt stemte for en udelukkelse.

Ifølge borgmester John Dyrby Paulsen (S) forbrød Steen Olsen sig mod partiets spilleregler, trak tæppet væk under ham under et budgetseminar, klagede til Ankestyrelsen over en, viste det sig, ulovlig beslutning og var generelt og tilsyneladende for ufin i kanten, hvis du spørger Socialdemokratiet.

Hans tidligere partivenner lader ham imidlertid blive på posten som formand for udvalget frem mod valget, er udgangspunktet.

Steen Olsen, der har væsentlige nuancer til beskyldningerne og i øvrigt afviser anklagerne, glæder sig over at kunne »gøre arbejdet færdigt for denne periode,« som han siger.

- Jeg kører spillet og agerer formand, som jeg skal. Vi har sat en retning, og jeg agter at køre videre i sporet, som jeg har gjort hele tiden, siger politikeren, der blandt andet har et temamøde og en række udvalgsmøder, han ser frem til at lede i sensommer og efterår.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk