24. november 2020
Et udsnit af de cirka 200 andelshavere, der var mødt frem for at høre bestyrelsens forklaring på den opståede situation. Værket har i alt 486 andelshavere og 401 af dem er omfattet af tilslutningspligt, blev det oplyst. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

Et udsnit af de cirka 200 andelshavere, der var mødt frem for at høre bestyrelsens forklaring på den opståede situation. Værket har i alt 486 andelshavere og 401 af dem er omfattet af tilslutningspligt, blev det oplyst. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter varme-møde: Ja til nyt værk og dør på klem til Hashøj Biogas

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter varme-møde: Ja til nyt værk og dør på klem til Hashøj Biogas
Slagelse - 30. januar 2020 kl. 05:41
Af Arne Svendsen

- Hvor mange går ind for, at vi ikke skal bygge et nyt værk?

arrow Læs også: 12-cylindret varmeværk skal bygges i Dalmose

Sådan lød spørgsmålet fra bestyrelsesformand Ole Worm til de knap 200 fremmødte andelshavere ved orienteringsmødet i Dalmosehallen.

Ingen rakte fingeren op, og således sluttede det mere end to en halv time lange møde i bred enighed, på trods af de store varslede prisstigninger på over 6000 kroner for et gennemsnitshus og kritik fra flere sider af, at der er udsigt til, at det nye værk betyder lukning af den mangeårige samarbejdsparter Hashøj Biogas.

Tidligere formand for Hashøj Biogas, Kristian Madsen, spurgte, om døren var lukket helt af til forhandlinger.

- Det er den ikke, men vi er nødt til at få nogle facts på bordet, som ikke betyder, at forbrugerne kommer til at betale mere end de 68 øre pr. KWH, som der er udsigt til med det nye værk, sagde Ole Worm.

Han sagde, at bestyrelsen havde måtte sige klart fra overfor et krav fra HCS-direktør Mads Frederiksen om at bestemme, hvornår der skulle ske prøvekørsler på det nye værk.

- Den slags kan vi jo ikke pålægge vores entreprenør, så der sagde vi stop, sagde Ole Worm.

Bestyrelsesformanden kom i en længere redegørelse ind på de mange forhandlingsmøder, som der har været holdt med HCS om en mulig aftale om fortsættelse af samarbejdet i en overgangsperiode.

Indtil kraftvarmeforsyningen fik sit værk op at stå, og HCS blev klar med et opgraderet anlæg, som kunne levere til naturgasnettet.

Forhandlinger som altså endnu ikke har ført til enighed, selv om kraftvarmeforsyningen undervejs ifølge formanden havde givet mange indrømmelser.

Han blev suppleret af advokat Marlene Hannibal, specialist i energi og forsyningsområdet, som bestyrelsen har hyret i forbindelse med den vanskelige sag.

Hun slog fast, at kraftvarmeforsyningen var underlagt varmeforsyningslovens regler om, at driften skulle hvile i sig selv, og at man skal producere billigst muligt.

Hashøj Biogas er ikke underlagt samme regler, og kan derfor sætte prisen med henblik på at opnå et overskud.

I 2020, hvor kraftvarmeforsyningen ikke har nogen alternativ energikilde, vil man godt kunne betale en pris svarende til naturgasprisen for biogas, men i 2021, hvor kraftvarmeforsyningen ventes at have sit nye værk klar, vil man kun kunne opkræve den pris, som dette værk kan levere til hos forbrugerne.

Advokaten fortalte om et nervepirrende forløb op til 19. december klokken 12, der var sidste frist for HCS til at opnå en aftale i 2019.

- En halv time før fristen udløb ringede de og sagde, at de ikke havde haft tid til at kigge på det. Herefter var der ikke andet at gøre end at lukke for biogassen 31. januar, da vi ikke havde nogen aftale efter den dato, sagde advokaten.

Forhandlingerne blev som omtalt genoptaget efter nytår med kommunen som mægler, men er altså igen brudt sammen.

Jan Møller Pedersen kritiserede på mødet, at det i et nyhedsbrev blev meldt ud, at prisstigningerne pr. 1. februar ville blive omkring 25 procent.

Mens den endelige prisstigning faktisk blev tæt på en fordobling af den variable pris, fra 0,51 kroner til 0,95 kroner pr. KWH.

Bestyrelsens forklaring var her, at man på det tidspunkt nyhedsbrevet blev skrevet, ikke kendte størrelsen på prisstigningen, og håbede en aftale ville gøre den noget mindre.

De høje priser skyldes, at man i år må fyre med træpiller og naturgas, ligesom man har haft en del udgifter på rapporter i forbindelse med, at HCS har klaget over byggeprojektet.

Det spiller også ind, at man har måttet vinke farvel til et energitilskud på to millioner kroner, som man kunne have fået til varmepumpen, hvis den var kommet på plads i 2019.

Driftsleder Bent Poulsen orienterede om forskellige prisscenarier.

Her var den valgte løsning med et værk med en varmepumpe, der leverer 51 procent af energien, og flis der leverer resten, denklart billigste.

Prisen bliver 17834 kroner årligt for et gennemsnitshus på 130 kvadratmeter.

Svarende til en KWH-pris på 68 øre. Hvilket Bent Poulsen er på linje med det man betalte i 2014, men noget højere end de 51 øre man betaler i dag.

En løsning med naturgas og træpiller løber op i 21941 kroner, mens en løsning med biogas, træpiller og naturgas vil koste 20594 kroner.

Jens Jørgensen roste valget af værk og sagde, at der var flere leverandører at vælge mellem til at levere flis, hvis en leverandør skulle sætte prisen i vejret.

- Derimod vil det ikke være klogt at binde sig til kun at have en leverandør ved at lave en aftale med HCS, sagde han.

Der var ros til bestyrelsen fra flere, blandt andre fra Torben Levring.

Viceborgmester Villum Christensen (LA) mente, at man burde strække sig langt for at nå til enighed, så ikke den enestående symbiose mellem de to værker skal gå tabt.

Han kritiserede, at man igen stiftede gæld.

Bent Poulsen sagde hertil, at det HCS kalder småting, der skiller parterne, kan være ganske væsentlige ting.

For eksempel leveringsbetingelser og kvaliteten af gassen.

- Og i dag skal biogas ikke bruges til at producere strøm, men bruges til opgradering til naturgas, sagde driftslederen.

Jan Møller Pedersen sagde, at HCS jo foreslog, at der i forbindelse med opgraderingen kunne sendes overskudsvarme til kraftvarmeforsyningen.

- Men vi har ikke kunnet få noget at vide om, hvad det koster, sagde Ole Worm hertil.

Formanden håbede på, at man hurtigt kan komme i gang med det nye værk, så det kan være klar til at levere varme sidst på året.

arrow Biogasværk er reddet - lavere varmepris mulig
08. februar 2020 kl. 07:34 Opdateret: kl. 22:47
arrow Nok et forsøg på at redde biogasværk
07. februar 2020 kl. 05:38 Opdateret: kl. 16:41
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk