20. august 2019
Efter fund af forbudt insektgift i spildevandet er Flux Water i Slagelse i gang med at rydde op og finde kilden til forureningen. Men nu opsiger SK Forsyning lejemålet, så virksomheden skal være væk fra adressen om senest seks måneder.
Efter fund af forbudt insektgift i spildevandet er Flux Water i Slagelse i gang med at rydde op og finde kilden til forureningen. Men nu opsiger SK Forsyning lejemålet, så virksomheden skal være væk fra adressen om senest seks måneder.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter fund af forbudt insektgift: Virksomhed opsiger lejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter fund af forbudt insektgift: Virksomhed opsiger lejer
Opdateret 16. juli 2019 kl. 11:40
Slagelse - 16. juli 2019 kl. 06:08
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mellem 5.000 og 58.000 gange. Så meget overskred forbudte insektgifte de vejledende grænseværdier, da SK Forsyning mellem den 6. og 21. juni foretog målinger ved udløbet fra Flux Water i Slagelse.

arrow Læs også: Firma om farlig insektgift og opsigelse: - Det er en ærgerlig situation

Det medførte den 2. juli, at Slagelse Kommune gav virksomheden et forbud mod at udlede spildevand, indtil kilden til forureningen er fundet og fjernet. Men selvom Flux Water i øjeblikket opfylder kommunes krav, har SK Forsyning nu opsagt deres lejemål.

Det bekræfter økonomidirektør Jan Østerskov over for Sjællandske.

- Der er tale om et formelt tiltag, da udledningen kan henføres til Flux Water. Og for at bringe det til ophør, opsiger vi dem, forklarer han.

Ifølge Slagelse Kommune har Flux Water nemlig slet ikke tilladelse til at behandle eller udlede insektgiften, som blev udledt til Jernbjerg Å og videre til Tude Å.

Opsigelsen af lejemålet betyder derfor, at virksomheden, der ligger placeret ved Slagelse Renseanlæg, ifølge opsigelsesperioden senest om seks måneder skal være væk fra adressen.

Ifølge Jan Østerskov er man imidlertid i øjeblikket »i dialog« med Flux Water. Derfor vil han ikke på nuværende tidspunkt bekræfte, at virksomheden permanent kommer til at flytte fra adressen.

Lars Kastholm, der er salgsdirektør i Flux Water, kalder imidlertid opsigelsen for juridisk uretfærdig og mener modsat Jan Østerskov ikke, at SK Forsyning inviterer til dialog.

Derfor har virksomheden sat advokater på sagen, fortæller han:

- De har fremsendt en opsigelse, og den har vi reageret på. Så det vil jeg ikke kalde dialog, siger Lars Kastholm.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk