23. juni 2021
Der blev forleden arbejdet på grunden, men ifølge den relativt nytiltrådte direktør og medejer Freddy Bach Frederiksen var der kun tale om udskiftning af noget hegn. Foto: Solveig Hansen
gallery icon

Se billedserie

Der blev forleden arbejdet på grunden, men ifølge den relativt nytiltrådte direktør og medejer Freddy Bach Frederiksen var der kun tale om udskiftning af noget hegn. Foto: Solveig Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Direktør: Der sker snart noget på højskolegrunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Direktør: Der sker snart noget på højskolegrunden

Firmaet Fjordparken Skælskør A/S i gang med prøver forud for nedrivning. Nyt om projektet snart på vej, lover direktør.

Slagelse - 14. maj 2021 kl. 09:54
Af Arne Svendsen

Det vil ikke blive nødvendigt, at Slagelse Kommune skal gå i gang med at nedrive den gamle Skælskør Folkehøjskole på Møllebakken på ejerens regning.

Den melding kommer fra Freddy Bach Frederiksen, Karrebæksminde, der er direktør i selskabet Fjordparken Skælskør A/S med adresse på Industriholmen 82 i Hvidovre.

- Det har trukket ud med nedrivningen af højskolen, fordi der er rigtig mange forskellige materialer på stedet, som vi skal have registreret, inden vi vil gå i gang. Men vi er i gang, og inden for en tre ugers tid vil vi være klar med en pressemeddelelse om, hvad der skal ske på grunden, siger Freddy Bach Frederiksen.

Direktørskifte.

Han er ifølge det centrale virksomhedsregister CVR er indtrådt som direktør i selskabet 27 november sidste år.

Her afløste han Per Lange Jørgensen, som Sjællandske gentagne gange har forsøgt at få i tale, efter at det trak ud med at komme i gang med det projekt, som Per Lange Jørgensen fortalte om i en artikel i Sjællandske sidste år midt i juli.

Senest forsøgte vi forgæves at få en kommentar i forbindelse med artiklen i mandagsavisen, hvor vi skrev, at Slagelse Kommune var ved at tabe tålmodigheden med firmaet, som for et godt stykke tid siden har fået pålæg om at nedrive bygningerne.

Flere frister er dog blevet overskredet, og formand for udvalget for miljø, plan og landdistrikter, Jørgen Grüner (SF), kunne derfor fortælle, at politikerne på deres udvalgsmøde i juni ville skulle have en sag på om mulig nedrivning på ejerens regning.

Det bliver dog ifølge Freddy Bach Frederiksen ikke nødvendigt.

Han oplyser, at Per Lange Jørgensen stadig er med i byggeplanerne som projektleder.

Aktivitet på grunden

Sjællandske fik i øvrigt i denne uge at vide, at der rent faktisk var aktivitet på grunden. Det lykkedes dog ikke at træffe nogle folk på stedet.

- Men der blev bare udskiftet noget indhegning, som var gået i stykker, siger Freddy Bach Frederiksen, der ifølge CVR-registret udover at være direktør også er medejer af Fjordparken Skælskør A/S.

Dette og meget andet om projektet, der i følge planerne fra sidste år vil byde på byggeri af mellem 110 og 120 boliger til en værdi af omkring 250 millioner kroner, vil han dog godt vente en tre ugers tid med at fortælle mere om.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk