15. august 2018
Kioskejer Bente Cilleborg med en meget tissetrængende kvinde foran de lukkede toiletter.Foto: Helge Wedel
gallery icon

Se billedserie

Kioskejer Bente Cilleborg med en meget tissetrængende kvinde foran de lukkede toiletter.Foto: Helge Wedel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Desperat toiletsituation: Børn må besørge i buske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Desperat toiletsituation: Børn må besørge i buske
Slagelse - 09. august 2018 kl. 06:22
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kioskejer Bente Cilleborg må visse dage afvise over 30 toilettrængende rejsende og turister, der ankommer til Korsør Station, hvor DSB lukkede toiletterne den 1. juni.

arrow Læs også: Kommune vil tvinge DSB til at åbne toilet

Situationen er mange gange helt desperat.

- Forældre kommer og beder mig om servietter, så deres børn kan besørge i buskene foran stationen. En søndag ankom fire nordmænd med toget fra København 12.07, hvor toiletterne på toget var lukket. De skulle til Agersø, som de glædede sig til, men bussen kørte først klokken 14. Det endte med, at jeg lod dem låne mit toilet, selv om jeg ikke må gøre det på grund af fødevarereglerne, siger 71-årige Bente Cilleborg, der siden 2013 har drevet kiosken, efter DSB lukkede den.

Hun føler sig ret alene i kampen for at få genåbnet toiletterne.

- Jeg er skuffet over Korsør, hvor jeg har boet i 43 år - vi kan simpelthen ikke være bekendt at tage imod vores turister og rejsende på denne måde, siger Bente Cilleborg.

Tidligere borgmester i Korsør, Flemming Erichsen (S), har rejst sagen om de lukkede toiletter på Korsør Station i erhvervs- og teknikudvalget, som han er medlem af. Kommunens administration skal nu anvise politikerne, hvad der er af muligheder for igen at få toi- letter på stationen.

- Vi kan ikke være det bekendt. Vi må have set på, hvad vi har af muligheder for at finde en løsning. Jeg forstår slet ikke, at DSB vil byde deres kunder, der betaler dyre togbilletter, en så ringe service, siger Flemming Erichsen til Sjællandske. Han påpeger, at en særlig sommerløsning måske er en mulighed.

Underdirektør hos DSB, Aske Wieth-Knudsen, har tidligere forklaret, at der ingen krav er til DSB om at drive toiletter i den gældende trafikkontrakt med staten.

- Vi lukker toiletter på de passagermæssigt mindste stationer. På stationer med omkring 10.000 daglige passagerer vil der fortsat være toiletter. Korsør har omkring 3000 daglige passagerer, siger Aske Wieth-Knudsen til Sjællandske. Han tilføjer, at der er toiletter i alle tog, der standser i Korsør.

Både Nyborg og Slagelse har fortsat DSB-toiletter på deres stationer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk