25. juni 2018
1136491
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Derfor glemte hjemmeplejen mad til 87-årig dement kvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Derfor glemte hjemmeplejen mad til 87-årig dement kvinde
Slagelse - 14. juni 2018 kl. 07:09
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Manglende dokumentation og kommunikationsbrist er forklaringen på, at hjemmeplejen i flere tilfælde glemte at give en 87-årig dement kvinde i Korsør mad, selv om hendes søn Jens Christensen gjorde opmærksom på det flere gange i løbet af maj og sendte foto af den uåbnede mad til Slagelse kommune. Den 87-årige havde ellers siden marts netop fået visiteret 10 minutter ekstra til, at hjemmeplejen skulle sikre sig, at hun også spiste sin mad.

arrow Læs også: Undersøgelse på vej: Hvorfor fik 87-årig ikke mad af hjemmeplejen?

- Det gør mig simpelthen ekstra gal, at hjemmeplejens manglende servering af mad til min mor bare fortsætter, selv om vi med billeder og henvendelser gør opmærksom på, at hun ikke har fået mad, sagde Jens Christensen, da Sjællandske bragte historien om kommunens omsorgssvigt frem. Hans mor er nu skiftet til virksomheden Privat Omsorgspleje. Og familien oplever ifølge Jens Christensens storesøster Jytte Thomsen, der er sygeplejerske og i over 15 år har beskæftiget sig med visitation af hjælp til ældre, en hel anden frisk og mere nærværende mor, efter der nu gives den fornødne og pædagogiske hjælp til, at hun får spist sin mad.

Efterfølgende bebudede erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Lone Wenzel en undersøgelse af sagen om den manglende mad til den 87-årige, så både de pårørende og politikerne i forebyggelses- og seniorudvalget kunne få en forkaring. Den fylder halvanden A4-ark. Blandt andet med sætningen - »Det kan konstateres, at der generelt er meget lidt dokumentation i journalen i denne periode.« Oversat betyder det, at medarbejderne i hjemmeplejen ikke har skrevet ned - dokumenteret - , når den ældre kvinde ikke har fået mad, selv om det at give mad og sørge for at den spises angiveligt står på sedler med opgaverne, som vikarerne får i hånden, inden de kører ud til borgerne.

Sætningen fra notatet til politikerne om den manglende dokumentation var klippet ud af det uddrag, som erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektør Lone Wenzel sendte til Sjællandske, der er kommet i besiddelse af hele notatet.

- Du har klippet en vigtig sætning om årsagen til svigtet ud af det notat, du sendte mig?

- Jeg har klippet personfølsomme oplysninger ud, som du ikke må få, siger Lone Wenzel.

- Det er da ikke en personfølsom sætning!

- Nej, det er en fejl, den skulle du have haft, siger Lone Wenzel.

Styrelsen for Patientsikkerhed foretog tilbage i november et tilsyn af hjemmeplejen. Det medførte, at Slagelse Kommune fik et påbud om, at der skulle rettes op på arbejdsgange omkring netop dokumentation og medicinhåndtering.

Udfordringen er, at vikarerne ikke har adgang til omsorgssystemet med borgernes journaler og oplysninger om, hvilken hjælp de skal have. Derved øges risikoen for, at fejl opstår og hændelser hos borgerne ikke kommunikeres videre. Hver uge arbejder der ifølge Lone Wenzel godt 30 eksterne vikarer i kommunens hjemmepleje.

Et nyt opfølgningstilsyn er netop gennemført af Styrelsen for Patientsikkerhed den 28. maj. Ifølge Lone Wenzel er det tilkendegivet, at det udstedte påbud bliver ophævet, når den endelige rapport er færdig om en måneds tid, fordi der via projektgruppe og kurser er handlet på de kritiserede arbejdsgange i hjemmeplejen.

Fra årsskiftet venter et helt nyt omsorgssystem til erstatning af det nuværende fra 2015.

- Vi har stillet krav om, at det nye omsorgssystem skal rumme mulighed for, at også vikarer kan bruge det, siger Lone Wenzel.

Førnævnte sygeplejerske Jytte Thomsen giver et andet eksempel på kommunikationssvigt om hendes 87-årige demente mor, da hun var hjemme fra Jylland for at besøge hende.

- Jeg bad en aften en afløser i hjemmeplejen om at vise mig den seddel, hvor der stod, hvad hun skulle hjælpe min mor med klokken 18. Der stod »medicin og varme mad«, men min mor har ikke i mange måneder fået medicin klokken 18. Jeg kontaktede efterfølgende hjemmeplejen for at få dem til at rette, men det stod der stadig, da vi skiftede til den private hjemmepleje, siger Jytte Thomsen. Hun er på andre ældre og dementes vegne utryg ved Slagelse Kommunes måde at drive hjemmeplejen på.

arrow Hjemmeplejen glemte at give dement 87-årig mad i flere dage
25. maj 2018 kl. 06:03 Opdateret: kl. 20:00

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk