17. december 2018
Jordbæravler Claus Hunsballe fra Eggeslevmagle i sit drivhus med årets første, modne, danske jordbær.
Jordbæravler Claus Hunsballe fra Eggeslevmagle i sit drivhus med årets første, modne, danske jordbær.
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De første danske jordbær er plukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De første danske jordbær er plukket
Opdateret 16. april 2011 kl. 09:40
Slagelse - 15. april 2011 kl. 08:00
Af Bent Helslev
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
SKÆLSKØR: Er du til danske jordbær, så kan du godt begynde at slikke dig om munden. De første danske jordbær af sorten El Santa rammer nemlig i dag enkelte lokale Skælskør-supermarkeder. Ehlers SuperBest reklamerer således med hele 400 gram for knap 30 kr.

Bærrene er lokale. Kommer fra Hunsballe Grønt og Claus Hunsballes 10.000 kvadratmeter store drivhus specielt designet og indrettet til jordbæravl på Orebyvej ved Eggeslevmagle. Her har det kolde forår ikke betydet noget. Planterne er groet, har sat blomster, og bierne har haft travlt. Det er resulteret i de røde bær.

- Vi har plukket de første forholdsvis få bær i dag, torsdag, fortæller en afslappet Claus Hunsballe. De sælges lokalt i Skælskør i supermarkederne. Først mandag regner jeg med, at vi har så mange bær, at vi kan plukke i større stil og afsætte bærrene til COOP.
Høster to gange
Det store drivhus betyder, at Claus Hunsballe kan høste to gange om året - både før og efter den normale jordbærsæson, og det er godt for omsætningen, bare jordbærrene er danske. Og de smager da også, som var de dyrket ude på friland.

Årets første jordbærhøst i kæmpedrivhuset i Eggeslevmagle begynder i midten af april måned og varer til omkring 1. juni. Den anden høst begynder så midt i september måned og varer til omkring 1. december.

På årsbasis høster Claus Hunsballe og hans flok af plukkere på vogne på skinner 100 tons jordbær i drivhuset. Lange de fleste pakkes i bakker på 250 gram. Det giver i omegnen af 400.000 pakker hvert år. To tredjedele af høsten ligger om foråret, hvor 14 plukkere har nok at se til i drivhuset. Om efteråret høstes så den sidste tredjedel - og det klarer fem plukkere.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk