17. november 2019
34-årige Simone Sørensen og 41-årige Christian Berthelsen er begge født og vokset op i Korsør. Nu satser de hver 50.000 kroner på at gøre salg af træningstøj fremstillet af 78 procent genbrugt plastikaffald til en succes. I dag fredag den 18. oktober åbner de webshoppen www.greenghost.dk. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

34-årige Simone Sørensen og 41-årige Christian Berthelsen er begge født og vokset op i Korsør. Nu satser de hver 50.000 kroner på at gøre salg af træningstøj fremstillet af 78 procent genbrugt plastikaffald til en succes. I dag fredag den 18. oktober åbner de webshoppen www.greenghost.dk. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De åbner ny butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De åbner ny butik
Opdateret 18. oktober 2019 kl. 12:29
Slagelse - 18. oktober 2019 kl. 07:43
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Simone Sørensen og Christian Berthelsen fra Korsør har satset hver 50.000 kr. af deres sparepenge på salg af træningstøj til kvinder fremstillet af indsamlet plastikaffald og fiskenet fra blandt andet verdenshavene. Deres webshop GreenGHOST åbner i dag.

- Jeg har et anneks til huset her på Alhøjvænget, som er den fysiske base for vores webshop GreenGHOST. Herfra pakker og sender vi de forhåbentlig mange bestillinger på træningstøj til kvinder fremstillet af 78 procent regenereret nylon, der er samlet ind i verdenshavene, siger 41-årige Christian Berthelsen på en telefon fra rigspolitiet i København, hvor han arbejder. Fuldtidsjobbet beholder han i lighed med medejeren af webshoppen 34-årige Simone Sørensen, der bor i Tyreengen og arbejder som børnehaveklasseleder i Slagelse.

De er begge født og vokset op i Korsør og har kendt hinanden fra barnsben.

- Vi havde længe snakket om at åbne en virksomhed sammen. Begge træner vi meget og aktivt. Ideen om salg af bæredygtigt træningstøj fik vi for et års tid siden, siger Christian Berthelsen. Firmanavnet er en sammensætning af ordet green som symbol på bæredygtighed og ghost, der er betegnelsen for de fiskenet, der driver rundt som affald og påvirker dyrelivet under havets overflade.

Foreløbig er der kun designet og fremstillet træningstøj til kvinder på fabrikken i Portugal.

- Vi har gennemført en markedsundersøgelse, der viser, at det først og fremmest er kvinder, der vil købe bæredygtigt træningstøj, siger Christian Berthelsen. GreenGHOST er den første danske webshop, der sælger tøj fremstillet af genbrugt plastikaffald, der først bliver til en tråd, der efterfølgende på væverier bliver til stof, der kan sys tøj af.

Begge iværksættere har hver skudt 50.000 kroner af deres penge i den nye web- shop, der åbner i dag fredag den 18. oktober med adressen www.greenghost.dk

- Vi har ikke taget lån, men begge vurderet, hvad vi kunne tåle at tabe. Langt de fleste af pengene er brugt til at få fremstillet træningstøjet, siger Christian Berthelsen.

Prismæssigt har GreenGHOST lagt sig op ad de kendte mærker som Nike og Adidas.

- Et par lange tights koster 599 kroner, som de kendte mærker også gør, men hos os får du det bæredygtige med i prisen, siger Christian Berthelsen.

Salg af bade- og sportstøj fremstillet af genbrugt plastikaffald er meget langt fremme i Australien, men her koster et par tights ifølge Christian Berthelsen mindst 1000 kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk