14. december 2019
Fra Sjællands Tidende den efterfølgende mandag den 6. december 1999.
gallery icon

Se billedserie

Fra Sjællands Tidende den efterfølgende mandag den 6. december 1999.
Foto: KIM BRANDT
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Da »Adam« rasede i Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da »Adam« rasede i Slagelse
Opdateret 03. december 2019 kl. 11:09
Slagelse - 03. december 2019 kl. 06:30
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste voksne mennesker husker stadig, hvor de befandt sig i dag for præcis 20 år siden. Datoen den 3. december 1999 er for altid indskrevet i historiebøgerne som dagen, hvor Danmark blev ramt af den værste orkan i mands minde.

arrow Læs også: Orkan ændrede Kims liv for altid: Rygsøjle knust af væltet træ

Daværende borgmester Lis Tribler (S) havde kun været borgmester i Slagelse et års tid, da orkanen »Adam« meldte sin ankomst om eftermiddagen fredag den 3. december 1999.

- Vi var til julefrokost i HK på Valbyvej. Og da vi skulle hjem omkring klokken 21.30, var vi nødt til at gå. Det var helt umuligt at få en taxa, husker hun.

Ingen vidste endnu på det tidspunkt, hvor kraftig orkanen egentlig ville blive.

- Det var jo før den tid, hvor man for alvor snakkede om klimaforandringer, så ingen var rigtig forberedt på, hvad der ventede, siger Lis Tribler.

Udenfor den solide HK-bygning blev borgmesteren og hendes mand Jørn mødt af et sandt ragnarok, hvor tagsten fløj om ørerne på dem, og træer blæste omkuld.

- Det var meget voldsomt at komme ud i, og vi valgte da også at gå midt ude på vejen. Det var stort set ingen biler på gaden, og da vi kom op til Jernbanegade, hvor Jysk i sin tid lå, var ruderne på forretningen blæst ud, og dyner og puder fløj rundt i gaden, husker hun.

Heldigvis nåede parret helskindede hjem til huset på Sjællandsvej.

Dagen efter skulle de hente deres bil, der var parkeret på Klokkestøbergade.

- Vi frygtede jo det værste på grund af de mange nedfaldne tagsten, men vores bil var heldigvis helt uskadt, fortæller Lis Tribler.

I dagene efter var der travlhed hos kommunens folk og elselskabet SEAS NVE - ikke mindst med at med at få genoprettet strømmen til de mange husstande, der var uden strøm.

Især Stillinge-området var hårdt ramt, ligesom mange træer i alleen på vej til stranden måtte lade livet.

Skadernes omfang i Slagelse, som dengang stadig var en selvstændig kommune, er aldrig blevet opgjort samlet. Men i ugerne der fulgte, arbejdede mange lokale håndværkere nærmest i døgndrift med at reparere bygninger og ikke mindst de mange tage, som mistede teglsten under orkanen.

Også galleriejer Finn Møller, »Møller i Mejeriet« i Kirke Stillinge, husker tydeligt den skæbnesvangre fredag i 1999:

- Bo Grønt havecentret i Øster Stillinge er faktisk bygget på resterne af et handelsgartneri, hvor drivhuset var smadret efter orkanen. Min kone og jeg købte ejendommen 13. december 1999 og brugte hele vinteren på at sætte den i stand og åbnede 30. marts 2000. Jeg husker, at vi samlede tre tons glasskår op, fortæller han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk