20. januar 2020
Butikschef Cecilie Thorsgaard måtte lørdag lukke Domino´s ved stationen, og skal nu formentlig til at søge nyt arbejde. Ifølge melding på telefonsvarer arbejdes der dog på en løsning. Foto: Arne Svendsen
Butikschef Cecilie Thorsgaard måtte lørdag lukke Domino´s ved stationen, og skal nu formentlig til at søge nyt arbejde. Ifølge melding på telefonsvarer arbejdes der dog på en løsning. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chokeret butikschef måtte lukke Domino's

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chokeret butikschef måtte lukke Domino's
Opdateret 03. marts 2019 kl. 10:27
Slagelse - 02. marts 2019 kl. 16:58
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det var da en chokerende melding at få på mail her til morgen.

arrow Læs også: Domino's Pizza drejer nøglen om i Danmark

Det siger Cecilie Thorsgaard, butikschef i pizzaforretningen Domino's ved Slagelse Station, da Sjællandske traf hende først på eftermiddagen lørdag.

Den mail, hun modtog, handlede om, at den store amerikansk ejede pizzakæde er gået konkurs i Danmark, hvorfor butikken skulle lukkes.

Ifølge flere medier blev der også på firmaets telefonsvarer talt om konkurs, men da Sjællandske sidst på eftermiddagen ringede til hovednummeret, hvor det tidligere var muligt at bestille pizzaer, var meldingen dog, at »Domino's i Danmark har indstillet driften, og at det ikke længere er muligt at bestille pizzaer.«

- Der arbejdes på en løsning, så det fremover igen bliver muligt, lød det også.

Samtidig er hjemmesiden dominos.dk nede.

Domino's åbnede ved stationen i august, og Cecilie Thorsgaard har været butikschef i fire måneder.

Hun er på fuld tid, og det samme er en ungarbejder, der kører ud med pizzaerne.

- Vi er i alt 18-19 medarbejdere, hvoraf størstedelen er på deltid, oplyser Cecilie Thorsgaard, der i sommer blev færdig på HTX og har haft jobbet i pizzaforretningen i sit sabbatår efter eksamen.

Spørgsmålet er nu, om hun skal ud at finde noget andet, eller om der igen kommer gang i forretningen.

Kædens seneste regnskab, der blev offentliggjort for et år siden, viste en omsætningsfremgang på 26 procent i forhold til året før.

Her stod der også, at kæden ville åbne otte danske restauranter om året for at nå den endelige vision på at have mere end 100 restauranter i Danmark.

I øjeblikket har man 30 restauranter.

Domino's har været meget i mediernes og fødevaremyndighedernes søgelys det seneste halve år, og det kan være årsagen til konkursen.

Cecilie Thorsgaard fortæller dog, at man ikke i Slagelse-afdelingen har haft problemer med fødevaremyndighederne, hvilket bekræftes af en smilende smiley på butiksdøren.

arrow Pizzakæde har fået smilet tilbage efter stormvejr
05. december 2018 kl. 08:00 Opdateret: kl. 14:35

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk