6. august 2021
Da en 17-årig dreng uden kørekort bragede en bil ind gennem et facadevindue i frisørsalonen »Hos Peter« på Jernbanegade i Slagelse, kunne det være gået meget mere galt, end det gjorde. Det vurderer butikschef i salonen Lotte Petersen, der i dag kan fremvise spor fra biluheldet på blandt andet salonens disk og den næste tid må leve med en træplade i stedet for et facadevindue.
Da en 17-årig dreng uden kørekort bragede en bil ind gennem et facadevindue i frisørsalonen »Hos Peter« på Jernbanegade i Slagelse, kunne det være gået meget mere galt, end det gjorde. Det vurderer butikschef i salonen Lotte Petersen, der i dag kan fremvise spor fra biluheldet på blandt andet salonens disk og den næste tid må leve med en træplade i stedet for et facadevindue.
Foto: Fleur Sativa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chok: Glasskår fløj ung pige om ørerne, da bil bragede ind i salon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Chok: Glasskår fløj ung pige om ørerne, da bil bragede ind i salon

Da en 17-årig bilist torsdag aften kørte ind gennem vinduet i frisørsalonen »Hos Peter« i Slagelse, var en ung skolepige på arbejde i gang med at gøre salonen ren. Hun stod derfor få meter fra vinduet, da uheldet skete, og havde glasskår flyvene om ørerne.

Opdateret 04. maj 2021 kl. 14:16
Slagelse - 04. maj 2021 kl. 10:03
Af Fleur Sativa

- Det kunne være endt rigtig galt. Det gjorde det ikke. Men det kunne det.

Lotte Petersens ansigt er vendt imod den store træplade, der lige nu erstatter et af facadevinduerne i frisørsalonen »Hos Peter« på Jernbanegade i Slagelse, hvor hun er butikschef. For torsdag aften klokken 19.07 bragede en bil ind i bygningen.

Og selv om det var efter normal lukketid, var salonen ikke tom for mennesker.

- Min unge rengøringspige går herinde, da det sker. Og faktisk ikke langt fra vinduet. Men heldigvis går hun med ryggen til, så hun får kun lidt ridser på den ene side af armen af glasskårene. De flyver jo rundt og lander i hele lokalet, forklarer Lotte Petersen, der selv var derhjemme, da hun modtog beskeden om uheldet.

»Et kæmpestort chok«

En 17-årig dreng uden kørekort, der i dag er sigtet for spirituskørsel, havde kørt en Audi, han ikke selv ejer, direkte ind i salonens store facadevindue. Med i bilen var også bilens ejer, men - heldigvis, siger Lotte Petersen - skete der ingen alvorlig personskade ved uheldet.

- Men det er klart, at det var et kæmpestort chok, da det skete, fortæller butikschefen med særlig tanke på pigen, der gik og gjorde rent.

Allerede lørdag morgen var der ryddet op og sat en træplade op i stedet for det ødelagte facadevindue, så frisørerne fra »Hos Peter« igen kunne klippe hår. Foto: Fleur Sativa

Lotte Petersen måtte smide, hvad hun havde i hænderne, da hun blev ringet op og fik besked om biluheldet. Foto: Fleur Sativa

Ifølge Lotte Petersen er hun jævnaldrende med føreren af bilen og gør rent i salonen som et studiejob ved siden af sin skole. Og det var således pigens mor, der ringede til Lotte Petersen og fortalte om episoden.

- Jeg er derhjemme og skal til at spise de her lune hveder, som jeg har glædet mig til og snakket om hele dagen. Men så får jeg at vide: Der holder en bil i salonen, fortæller butikschefen, der måtte smide, hvad hun havde i hænderne - inklusiv hvederne - og køre til stedet.

Her mødte der hende et syn, hun sent vil glemme.

Glasskår overalt

- Jeg ved ikke helt, hvad jeg præcis forestillede mig, da jeg kørte hertil. Men ikke noget, der var så voldsomt. Der var jo glasskår overalt. Altså, virkelig: Alle steder, mindes Lotte Petersen.

I dag kan hun derfor stadig finde mærker fra biluheldet på blandt andet salonens disk. Men allerede lørdag morgen var der ryddet op, så frisørerne fra »Hos Peter« igen kunne klippe hår.

"Det fortæller mig jo, at det er virkelig vigtigt, at der er det her store fokus på vanvidsbilister (...)"
- Lotte Petersen, butikschef,
Frisør "Hos Peter"

Selv om det kunne være endt meget værre, har oplevelsen dog gjort indtryk.

Og Lotte Petersen håber derfor, at det vil få bilister til at tænke sig om en ekstra gang, inden de sætter sig i en bil.

- Det fortæller mig jo, at det er virkelig vigtigt, at der er det her store fokus på vanvidsbilister, som der er lige nu, siger hun med henvisning til blandt andet den nye lov om vanvidsbilisme,

For eksempel er straffen for vanvidskørsel blevet skærpet, ligesom det i dag er muligt for politiet at beslaglægge bilen omgående - uagtet, hvem der måtte eje den.

- Så håber jeg selvfølgelig bare, at indsatsen og det øgede fokus virker, fastslår butikschefen fra »Hos Peter«.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk