17. maj 2021
Slagelse Kommmunes byråd drøftede mandag aften det kommende års budget. I hovedtræk er flertallet enigt om kursen.
Slagelse Kommmunes byråd drøftede mandag aften det kommende års budget. I hovedtræk er flertallet enigt om kursen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byråd forhandler videre om budget: Nu med bredere flertal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byråd forhandler videre om budget: Nu med bredere flertal
Slagelse - 19. september 2017 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal

Tisser vi i bukserne for at holde varmen i 2018, og vil kommuneskibet med det nuværende budgetoplæg lide økonomisk skibbrud et par år senere?

Det spørgsmål rejste flere byrådsmedlemmer ved byrådsmødet mandag aften, hvor det kommende års budget blev vendt, drejet og til sidst oversendt til videre behandling. Drøftelserne fortsætter på mandag.

Ikke mindst løsgænger Jens Jørgensen stillede spørgsmålet, om kommunens politikere lige nu er ved at putte plaster på et økonomisk sår, der indenunder vil væske videre i fremtiden.

- Vi har et overforbrug, hvor vi ikke bare de næste år kan klare det med et lån og en skattestigning. Vi bør finde en langtidsholdbar løsning, sagde Jens Jørgensen, der imidlertid stadigvæk er med i forhandlingerne, som ellers Liberal Alliance har sagt farvel til - blandt andet grundet udsigten til en skattestigning på 0,4 procentpoint fra de nuværende 24,7 til 25,1 procent.

Ifølge Helle Blak (SF) er der stadigvæk mange spørgsmål at stille i forhold til punkterne.

- Vi er enige om, at vi skal anvende noget af det, vi er blevet bevilget. Men hvordan den skal fordeles - om det er personskatter, grundskyld eller dækningsafgift - er vi ikke helt i mål med, lød det fra Helle Blak, som efter den kommentar blandt andet hæftede sig ved de mange høringssvar, i alt 300 sider, som kommunen har modtaget fra medarbejdere. Det i lyset af varslede driftsbesparelser på ikke under 46 millioner kroner i 2018, som det lyder i borgmester Stén Knuths indstilling til budgettet.

- Det er jo her, vi ser alvoren. Det er den vigtigste læsning overhovedet, sagde Helle Blak, som sammen med Enhedslisten ikke er ubetinget tilhænger af at hæve personskatten.

Netop skatten var egentlig også udslagsgivende for løsgænger Tonny Borgstrøms farvel til forhandlingerne allerede inden weekenden. Han meldte sig dog i forhandlingslokalet mandag aften, da han på byrådsmødet meddelte, at han er klar til at forhandle med alle partier og løsgængere.

- Jeg ville ikke kunne acceptere en stigning på ét procentpoint, men når det er hernede, er jeg med, sagde han.

Liberal Alliance er dermed nu det eneste parti, der ikke ønsker at medvirke i den videre forhandling.

Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk