20. november 2019
I Slagelse føler flere butikker sig nødsaget til at advare hinanden mod butikstyve for at undgå, at deres varer bliver stjålet. Det sker blandt andet på Facebook, hvor billeder fra overvågningskameraer bliver delt. Hos politiet ender kun få anmeldelser nemlig med en sigtelse, selvom Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forsikrer, at alle sager efterforskes. Foto: Carsten Lysdal
I Slagelse føler flere butikker sig nødsaget til at advare hinanden mod butikstyve for at undgå, at deres varer bliver stjålet. Det sker blandt andet på Facebook, hvor billeder fra overvågningskameraer bliver delt. Hos politiet ender kun få anmeldelser nemlig med en sigtelse, selvom Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forsikrer, at alle sager efterforskes. Foto: Carsten Lysdal
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Butikker tager sagen i egen hånd: Billeder af tyve deles på Facebook

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Butikker tager sagen i egen hånd: Billeder af tyve deles på Facebook
Slagelse - 24. august 2019 kl. 07:37
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Hun stod ude foran ved vores stativer lige der, og så gik hun med tre af vores morgenkåber.

Mia Weinreich peger hen mod butiksruden i undertøjsforretningen Femilet i Slagelse, hvor hun til daglig arbejder som butikschef. I sidste uge var butikken her udsat for et tyveri ved deres gadestativer.

Men det er langt fra første gang, at Mia Weinreich har mistet varer til langfingrede vindueskiggere eller kunder i butikken, der glemmer at betale. Sammen med andre butikschefer i Slagelse er hun derfor begyndt at dele erfaringer og advarsler om butikstyve over Facebook.

I en hemmelig gruppe-samtale bliver der blandt andet delt billeder fra videoovervågning, erfarer Sjællandske. Flere føler nemlig, at de er nødt til at tage sagen i egen hånd for at få standset butikstyve, som ofte er tilbagevendende og går fra butik til butik

Få tyve bliver sigtet

- Det er jo ikke rart, når folk kommer og stjæler. Men det er meget svært at få standset, og det sker, at vi ser de samme tyve flere steder, forklarer Mia Weinreich, som ved butikstyveriet i sidste uge var heldig, at nabobutikken, Concept, fangede tyven på overvågningskamera, efter vedkommende var fortsat derind.

- Når vi så tager dem på kamera, så melder vi det selvfølgelig til politiet og sender videomaterialet til dem, men ofte virker det som om, at der ikke sker noget ved det. Jeg kan faktisk ikke huske en eneste gang, hvor en tyv er blevet taget af politiet, fortæller Mia Weinreich, der har arbejdet som butikschef i Femilet i flere år.

Ser man på statistikkerne, er det da også de færreste tyverier, hvor en tyv bliver holdt ansvarlig. Således var det sidste år kun 27,7 procent ud af 1475 anmeldelser om tyveri i Slagelse Kommune, der endte med en sigtelse. Det viser tal fra Rigspolitiet.

Det er imidlertid lidt højere end landsgennemsnittet, hvor sigtelsesprocenten i 2018 lå på 25,6 procent. Og der bliver således også gjort noget for at finde frem til butikstyvene i politikredsen. Det fortæller Peter Skriver Larsen, der er politikommissær i Slagelse Lokalefterforskning.

Risikerer kun en bøde

- Når vi får en anmeldelse om et tyveri, så efterforskes det altid, og hvis der bliver sendt videomateriale med, hvilket vi selvfølgelig gerne ser, at der gør, så indgår det også altid som en del af efterforskningen, forklarer han til Sjællandske.

Når Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi modtager en anmeldelse om et tyveri med et tilhørende billede eller en video fra et overvågningskamera, bliver dette således delt med landets andre politikredse. Her kan det lykkes at genkende tyven, oplyser Peter Skriver Larsen.

- Vi forsøger altid at finde frem til en mulig gerningsmand, men hvis det ikke lykkes, så dør sagen der, forklarer han og peger på, at de fleste sager om tyveri bliver afgjort med en bøde. Hvis politiet finder frem til butikstyven.

Det kan derfor være årsag til, at butikschefer ikke hører om sagerne, efter de har anmeldt et tyveri. Ligesom det kan være grunden til, at nogle butikstyve vender tilbage og begår ny kriminalitet.

Butikker kan gøre noget

Ifølge både de butikschefer, Sjællandske har været i kontakt med, og Peter Skriver Larsen kan butikstyve imidlertid være svære at genkende ud fra et videomateriale, fordi de ofte dækker sig til med stort overtøj, tørklæder eller store solbriller.

Derfor bliver det ofte svært at finde frem til en gerningsmand og sigte vedkommende ved anmeldelse om et tyveri. Ifølge politikommissæren fra Slagelse Lokalefterforskning gør butikker derfor klogt i selv at være opmærksomme.

- Og jeg vil da så henstille til, at man som butik beder kunder om at forlade butikken, hvis de opfører sig mistænkeligt. Hvis man for eksempel kommer ind i en butik en varm sommerdag godt dækket til, så er man der nok ikke for at købe en sommerkjole, forklarer Peter Skriver Larsen.

I butikken Femilet i Slagelse vil man derfor fortsætte med at være opmærksom og dele erfaringer med byens andre butikker. Men også en vagt, der kan holde øje med butikstyve, er der snak om at ansætte.

- Det burde jo ikke være rigtigt, at folk bare kan gå og tage vores ting, slår butikschef Mia Weinreich fast.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk