29. september 2021
Arly Larsen bor i Østergade tæt på de larmende motorer. Han har i 14 dage ment, at de larmer for meget, og det har blandt andet forstyrret hans søvn. Foto: Anna Gudmann Hanen
Arly Larsen bor i Østergade tæt på de larmende motorer. Han har i 14 dage ment, at de larmer for meget, og det har blandt andet forstyrret hans søvn. Foto: Anna Gudmann Hanen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brokkede sig til kommunen - og fik ret: Stort byggeprojekt støjer for meget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Brokkede sig til kommunen - og fik ret: Stort byggeprojekt støjer for meget

Arly Larsen bor tæt på byggepladsen for det nye projekt Kvægtorvet Slagelse, og han har døjet med støj fra to motorer, der pumper vand op fra jorden. Efter flere henvendelser til kommunen får han nu ret i sin sag: De to motorer larmer for meget, og der skal gøres noget ved det.

Slagelse - 13. september 2021 kl. 16:11
Af Anna Gudmann Hansen

Når man sætter sig i klapstolen på Arly Larsens terrasse med udsigt over hans baghave, kan man høre en konstant brummen og en let vibration.

Lyden kommer fra to store, blå motorer, der er sat op for enden ad en privat grussti, der løber ved enden af Arly Larsens store baghave. Motorerne står på en byggeplads, og de er i gang med at pumpe vand op fra jorden, så der kan gøres klar til byggeriet af projektet Kvægtorvet Slagelse.

Motorer kører 24/7

Arly Larsen bor i Østergade, der løber parallelt og op mod hjørnevejen Nørregade, der på nuværende tidspunkt er delvist inddraget i byggepladsen. Det er en græsmark mellem vejene Ndr. Ringgade og Kvægtorvsvej, der er inddraget til det nye boligbyggeri.

Ifølge Arly Larsen blev motorerne sat op ved kanten af byggepladsen torsdag den 26. august. Dagen efter blev de tændt, og så har de ellers kørt lige siden, 24 timer i døgnet, nat og dag.

Larmen forstyrrer Arly Larsen, og derfor tog han kontakt til kommunen om problemet. Efter 14 dage har han endelig fået ret i det, han hele tiden har sagt: De to motorer støjer for meget.

Midlertidig støj

Martin Poulsen er miljøplanlægger i Slagelse Kommune. Han var allerede bekendt med Arly Larsens henvendelse om støjen fra motorerne, inden han kom i kontakt med ham fredag den 10. september.

Tirsdag den 7. september sagde han til Sjællandske:

"Det er det, der betegnes som en midlertidig aktivitet, ligesom når man laver broer og veje, det er ting, der er nødvendige at gøre for at gennemføre projekter."
- Martin Poulsen, miljøplanlægger

- Det er det, der betegnes som en midlertidig aktivitet, ligesom når man laver broer og veje, det er ting, der er nødvendige at gøre for at gennemføre projekter. Derfor har vi givet midlertidig tilladelse til at lade dem larme, lød det, men han understregede, at det selvfølgelig ikke må larme for meget.

Ifølge Miljøstyrelsens vejledning »Ekstern støj fra virksomheder« er der forskellige grænseværdier for, hvor meget noget må støje. Det er forskelligt alt efter, hvilken type område, der er tale om, og dag og nat.

I områder for »Boligområder for åben og lav boligbebyggelse« gælder det, at der mandag til fredag klokken 7-18 og lørdag klokken 10-14 må støjes med 45 dB, mandag til fredag klokken 18 til 22, lørdag mellem 14 og 22 og søndag og helligdage mellem 07 og 22 må det larme 40 dB, og sidst må det alle dage mellem 22 og 07 larme 35 dB.

Den form for områder er typisk parcelhuskvarterer, og det er netop sådan et, Arly Larsen bor i.

Reglerne er anderledes for »områder for blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, centerområder (bykerne)« og forskellige industriområder. Her må der larmes en del mere, og Arly Larsen tror, det er dét, der har været en forventning om, området var - eller i hvert fald, at det er de grænseværdier, der er blevet stilet efter. Derfor fortæller Arly Larsen, at han allerede fredag den 3. september i forrige uge fik beskeden fra en kommunal medarbejder, at maskinerne ikke bør køre uden for dagstimerne.

Men det har de forskellige kommunale medarbejdere, Sjællandske har været i kontakt med, fortalt, ikke er blevet meldt ud. Det er nemlig først fredag, Slagelse Kommune officielt melder ud, at det larmer mere, end hvad grænserne tillader.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er disse to motorer, der står ved kanten af byggepladsen, som er omdrejningspunktet i sagen, hvor Slagelse Kommune nu har afgjort, at de larmer for meget. De skal enten flyttes længere væk, støjskærmes eller på anden måde dæmpes.

Vurdering: Larmer som en vaskemaskine

Miljøplanlægger Martin Poulsen fortæller, at Jan Lund fra Vej og Trafik i Slagelse Kommune tidligere har været forbi motorerne for at vurdere, hvor høj larmen fra dem er, og at han mundtligt har berettet til Martin Poulsen, at det »ikke larmer mere end en vaskemaskine.« At det var hans vurdering, bekræfter Jan Lund selv til Sjællandske.

Men det har hele tiden gået imod Arly Larsen opfattelse. Selvom de to motorer ikke står i nærheden af hans hus, fortæller han, at de kan høres om natten og forstyrrer hans søvn.

"Jeg har svært ved at falde i søvn, det er en konstant rumlen."
- Arly Larsen, nabo til byggeplads

- Jeg har svært ved at falde i søvn, det er en konstant rumlen. Det er som en film, der kører hele tiden. Om natten, når her ellers er helt stille, kan man virkelig høre dem, siger han.

Netop på grund af Arly Larsens henvendelser, blev sagen sat på en liste fra kommunens side, så der ville blive foretaget en måling for at vurdere, hvor meget motorerne larmer i dB.

Martin Poulsen fortæller, at det er kutyme at samle støjklager sammen i puljer, og så med jævne mellemrum bruge en dag på at måle de forskellige kilders støjniveau.

Larmer for meget

Fredag den 10. september fangede Sjællandske Martin Poulsen på telefonen, netop som han kørte fra byggepladsen efter at have foretaget en måling. Han kunne fortælle, at de to motorer larmer for meget.

"Jeg kan sige, at den måling viser, at det larmer for meget i forhold til, hvad den må."
- Martin Poulsen, miljøplanlægger

- Jeg kan sige, at den måling viser, at det larmer for meget i forhold til, hvad den må, siger han.

Han fortæller desuden, at han har fået at vide, at motorerne skal køre som udgangspunkt i to måneder længere.

Martin Poulsen fortæller, at kommunen kan give midlertidige tilladelser til at noget kan støje mere, end det er tilladt, men der er grænser.

- Det afhænger af, hvor meget det forstyrrer naboerne, og hvor længe, det varer, siger han, og konklusionen er altså, at Slagelse Kommune vil meddele entreprenøren M. J. Eriksson, der har sat motorerne op, at der skal findes en måde at sænke støjen. Det kan eksempelvis være at rykke dem længere væk, at sætte støjdæmpere omkring eller noget helt tredje.

Eftersom motorerne pumper vand op fra jorden, kan de ikke slukkes i nogle perioder, da de så ikke virker efter hensigten. Derfor skal der findes en anden løsning, fortæller Martin Poulsen.

»Nu må vi se«

Arly Larsen er glad for, at hans henvendelser om støjen er blevet taget seriøst, og at det nu tyder på, der bliver gjort noget ved det. Men overordnet er han ikke tilfreds med kommunens håndtering af sagen.

Han føler sig ikke hørt, og inden kommunens måling og vurdering af, at de to motorer larmer for meget, havde han henvendt sig til Ankestyrelsens tilsyn for at få dem til at se på sagen.

- Nu lader jeg det lige ligge, og så må vi se, om de har rettet sig efter henvendelserne fra kommunen, og om det har båret frugt, siger Arly Larsen, der fortsat vil holde øjne - og måske især og ører - åbne.

Han har ikke noget imod selve byggeprojektet.

- Jeg vil jo stadig være en vagthund hernede, også når byggeriet går i gang, siger han.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk