17. september 2019
Det er ikke første gang, at der øjnes et gedigent minus i Slagelse Kommune. Det er set før.
Det er ikke første gang, at der øjnes et gedigent minus i Slagelse Kommune. Det er set før.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester om udsigt til millionminus: Det har set slemt ud hvert år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester om udsigt til millionminus: Det har set slemt ud hvert år
Opdateret 24. august 2019 kl. 08:54
Slagelse - 24. august 2019 kl. 06:10
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En overskredet serviceramme og flere områder, der hvert eneste år notorisk oplever gedigne underskud.

arrow Læs også: Økonomiske tæsk i Slagelse: Hjælpen hentes udefra

Det er blot nogle af årsagerne til, at Slagelse Kommune på nuværende tidspunkt øjner et minus i 2019-regnskabet på 124 millioner kroner.

I fredagens Sjællandske efterlyser særligt Venstre, i form af gruppeformand Knud Vincents, derfor handling fra specielt borgmesterens side.

- Det er dybt bekymrende, siger Knud Vincents, der dog ikke møder samme bekymring på netop borgmesterkontoret.

- Det behøver slet ikke blive så slemt, som det ser ud, siger John Dyrby Paulsen (S), der dog anerkender, at der skal drejes på nogle håndtag og tages fat inden regnskabets time.

Det skriver Sjællandske.
Han henviser i den forbindelse til de foregående år, hvor eksempelvis Venstre-byrådspolitiker og folketingsmedlem Stén Knuth (V) sad ved roret. Såvel som socialdemokraten Lis Tribler.

- Der kan vi også se, at der ved juni-opfølgningen har været et forventet regnskabsresultat, der slet ikke holdt stik, påpeger John Dyrby Paulsen.

I 2013, viser en opgørelse, blev et forventet minus på 340 millioner kroner barberet ned til 233. Året efter - i 2014 - lød prognosen halvvejs på 293 minusmillioner for det samlede årsregnskab. Et underskud, der »kun« blev 78 millioner kroner, siger borgmesteren og henviser blandt andet til, at der altid har været betragtelige underskud i sigte, om end det ikke blev så slemt som forventet.

I 2018 lød prognosen på 78 millioner kroner i underskud, som blev vendt til et overskud på 43, viser opgørelsen også. Samme billede viste sig i 2017, hvor 109 røde millioner endte med 14.

Ifølge højrefløjen er det dog et problem, at kursen er sat imod et underskud. Uanset om minusset så måtte blive mere beskedent, som månederne skrider frem.

Venstre dvæler ved, at kommunekassen i skrivende stund indeholder 313 millioner kroner, hvilket ifølge gruppeformanden dels skyldes, at der ikke sættes gang i de anlægsinvesteringer, der blev vedtaget sidste år.

- Vi skubber millionerne foran os og ind i 2020. Der skal sættes gang i noget. Det er sådan, kommunen udvikler sig, siger Knud Vincents, der tidligere har harceleret over, at det går for langsomt. Det har borgmesteren også erkendt.

- Det er først nu, at administrationen er blevet gearet til at håndtere og få gang i de anlæg, vi har aftalt, lyder det fra John Dyrby Paulsen.

arrow Slagelse på slingrekurs: På vej mod dundrende millionminus
23. august 2019 kl. 05:50 Opdateret: kl. 01:56

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk