5. juli 2020
EDC Erhverv Poul Erik Bech i Vest- og Sydsjælland har stået for det i øvrigt største enkeltstående salg nogensinde. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

EDC Erhverv Poul Erik Bech i Vest- og Sydsjælland har stået for det i øvrigt største enkeltstående salg nogensinde. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boligplaner for millioner: Satser på singler og seniorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligplaner for millioner: Satser på singler og seniorer
Slagelse - 27. juni 2020 kl. 12:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Knap 27.000 byggeretskvadratmeter. Det indbefatter slagterigrunden ved Ndr. Ringgade og Kvægtorvsvej i Slagelse, som PFA Pension nu har købt endeligt. Her investerer pensionskassen hundredvis af millioner de kommende år, når der skal bygges omtrent 6-700 boliger, som planerne lyder på. Og som omtalt i Sjællandske fredag.

arrow Læs også: Rekordhandel på plads: Køber planlægger hundredvis af boliger på kæmpegrund

Sidst sprang en køber fra i ellevte time, hvorfor det glæder såvel mægler Sven Lyse, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech i Vest- og Sydsjælland, som borgmester John Dyrby Paulsen (S) enormt, at byggeriet af boliger snart kan starte.

- Det er ikke bare godt, men faktisk perfekt. Det er så godt for byen og sender også det signal til andre pensionskasser, at Slagelse er et godt sted at investere nogle penge, mener borgmesteren, der betragter salget som en milepæl.

PFA's planer lyder indtil videre på 44 familieboliger og 150 ungdomsboliger, hvilket er etape 1.

- Vi har ikke disponeret alt endnu. Kun den første etape, hvor vi går i gang, så hurtigt vi kan, lyder det fra ejendomschef for norden Mikael Arne Fogemann, hvis titel er »Head of Nordic Real Estate«, om de 8000 kvadratmeter, der lægges ud med.

I 2025 håber han imidlertid at være helt færdig, således at hele området er bebygget til den tid.

En anden vej end de andre

Selv nævner han begrebet »mini-urbanisering«, hvilket betegner den tendens, man ser i øjeblikket. Nemlig at mange søger mod byerne, hvilket også Slagelse Kommune føler, idet efterspørgslen efter bynære boliger er stor. Trods et byggeboom, hvad angår boliger, bør man ikke frygte, at der pludselig ingen lejere er.

- Det er ikke det, vi ser nogen steder, lyder det fra Mikael Arne Fogemann, der modsat ser et behov for moderne boliger.

- Der er ikke mange boliger med elevator i byen, hvilket i dag er et krav, hvis man bygger over to etager, lyder det.

Samtidig vægrer han sig ikke ved at sige, at PFA går imod, hvad dens kolleger - eller konkurrenter for den sags skyld - gør i disse år. Han kigger mod provinsen, hvor der ikke bare kan bygges noget billigere, men også hvor afkastet til kunderne er større, end det er i eksempelvis København.

- Vi sad for nogle år siden og besluttede at gøre det, vores kolleger i branchen ikke gjorde: Vi kiggede uden for de store byer, fortæller ejendomschefen, der uddyber, at man har bygget massivt i Jylland. Særligt uden for Aarhus.

Langsigtet

I forbindelse med byggeriet vil der ikke blive sparet på noget som sådan. I og med man kigger ikke bare 50, men 100 år frem i tiden skal materialer være af solid kvalitetsmæssig karakter.

- Vi har et langsigtet perspektiv og køber for at beholde og drive det. Derfor skal vi også bygge, så det bliver godt, siger Mikael Arne Fogemann, der dog lige for tiden kigger ind i, hvad tendensen er netop nu.

Her ser han for eksempel et behov for familieboliger, hvor det ikke er begge forældre, der bor.

- De er ikke tænkt til den store familie, men til familier, der kan leve med noget mindre - og skilsmissefamilier, hvor en far eller mor har børnene hver anden uge. Det er her, vi ser et marked og en målgruppe, vi kan ramme, siger han og henviser til statistikker på området.

- Antallet af singler vokser relativt meget i Slagelse, så også derfor ser vi et behov, forklarer han og slår samtidig fast, at seniorerne ikke er glemt, når meldingen er, at første etape bliver familie- og ungdomsboliger.

- Seniorerne kommer i betragtning i halen på første etape, siger han og lufter blandt andet planerne om et friplejehjem.

Prisen hemmelig - så godt som

Egentlig har forhandlingen og drøftelserne med PFA Pension blot fundet sted i et par måneder, hvilket også er enestående i forhold til tidligere. Flere har henvendt sig i årenes løb med et køb for øje.

- Men så ville de kun have noget af arealet, og samtidig skulle de have tid til at finde en slutkøber. Sådan en har vi her, lyder det glædestrålende fra mægler Sven Lyse, der holder grundprisen for sig selv.

Det samme gør PFA Pension.

Grunden var i sin tid udbudt til 2000 kroner pr. byggeretskvadratmeter, hvilket giver en pris på 54 millioner kroner.

Sjællandske erfarer imidlertid, at man er nået til enighed om en pris et godt stykke derfra. Den er snarere lige under halvdelen.

arrow Campusplan til 50 millioner kroner
27. maj 2020 kl. 19:42 Opdateret: kl. 19:42
arrow Politikere vil sælge ud for at få råd til nyt rådhus
04. maj 2020 kl. 06:15 Opdateret: kl. 14:37
arrow Satser på nyt Slagelse-rådhus tæt ved station
22. april 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 20:10
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk