19. oktober 2021
Thomas Clausen med jubilæumsskriftet, der er trykt i 700 eksemplarer og sælges i den nu tidligere brugs i Boeslunde, der fire måneder før jubilæet blev til købmandsbutik. Foto: Kim Brandt
gallery icon

Se billedserie

Thomas Clausen med jubilæumsskriftet, der er trykt i 700 eksemplarer og sælges i den nu tidligere brugs i Boeslunde, der fire måneder før jubilæet blev til købmandsbutik. Foto: Kim Brandt
Foto: Kim Brandt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boeslunde Brugs næsten 150 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boeslunde Brugs næsten 150 år

I dag 22. februar er det 150 år siden Boeslunde Sogns Brugsforening blev etableret. På dagen er butikken dog lige blevet købmandsbutik, men i jubilæumsskrift bliver der set tilbage på brugsens historie med blandt andet bestyrelsesmøder på kroen og sag om ulovligt brændevinssalg.

Opdateret 26. februar 2021 kl. 11:01
Slagelse - 22. februar 2021 kl. 13:50
Af Arne Svendsen

Egentlig startede det slet ikke i Boeslunde, men i Lille Egede.Her blev Boeslunde Sogns Brugsforening stiftet 22. februar 1871. Initiativet tog folkene bag Lille Egede Friskole, en grundtvigiansk friskole, der var blevet oprettet i 1859 med en lille flok elever og en skolelærer på gårdejer Kristian Rasmussens ejendom på Lille Egedevej 9.

Det kan man læse i det jubilæumsskrift, som er udgivet i anledning af 150 års jubilæet. Et skrift som er lavet af den lokale historiker Thomas Clausen, der også er tidligere medlem af brugs-bestyrelsen og byrådsmedlem for Enhedslisten.

Skriftet er lavet selv om brugsen jo lige manglede fire måneder i at blive 150 år, idet butikken som bekendt blev lavet til købmandsbutik i regi af Dagrofa før jul.

Det beskriver tiden fra den skelsættende dag i 1871, hvor Kristian Rasmussen, husmand Niels Kristensen, Lille Egede, og friskolens lærer, Didrik Johansen tog initiativ til brugsforeningen.

Didrik Johansen blev antaget som regnskabsfører. Betalingen for dette hverv skulle være en procent af omsætningen, mens husmand Niels Kristensen blev den første uddeler hjemme fra sit eget hus på Lille Egede Mark, som dermed blev Brugsens første udsalgssted. Som uddeler skulle Niels Kristensen have to procent af omsætningen.

Flere udsalgssteder

Allerede få måneder efter fik brugsen et udsalgssted mere, da det blev vedtaget, at bager Svendsen på Gryderup mark skulle sælge varer fra sit eget hus.

6. november vedtog bestyrelsen, at der også skulle være udsalg i Boeslunde hos husmand Rasmus Nielsen i den østlige ende af byvejen.

Senere kom der også udsalgssted i Tranderup trods nogen skepsis omkring, hvorvidt man kunne få folk til at køre dertil.

I de første mange år var det ikke mindst grovvarer og brændevin, som var vigtige varer.

I jubilæumskriftet refereres, hvordan den daværende uddeler kom galt afsted med at sælge brændevin til et ikke-medlem, hvilket førte til en politisag.

Den blev dog afværget med hjælp fra den kendte københavnske advokat C. Alberti, far til den senere justitsminister Alberti, der bedrog Bondestandens Sparekasse for et stort beløb, hvilket også kostede brugsforeningen penge.

Bestyrelsesmøder på kroen

Vejen til moderne tider blev lagt i uddeler Knud Hansens tid. Han kom til byen i 1953 og undrede sig over den særlige organisation med to udsalgssteder i Boeslunde, Kolonialudsalget og Tøjbrugsen og tre mindre udsalgssteder i de omkringliggende landsbyer.

Han undrede sig også over, at ingen af de fem uddelere havde en fortid inden for handel.

Han spurgte også formanden, om der aldrig blev holdt bestyrelsesmøder.

Her fik han at vide, at der blev holdt møder en gang om måneden på kroen.

Her gennemgik man regnskabet med regnskabsføreren i cirka en halv time, drak kaffe og spillede derefter kort til kroen lukkede..

Fremdrift og tilbagegang

I mange år gik det herefter fremad for Brugsen, blandt andet i hovedparten af den periode fra 1977 til 2016, hvor Else Andersen var formand.

Dog satte konkurrencen fra større butikker sit præg på omsætningen, fordi folk handlede på vej hjem fra arbejde andre steder.

2012 blev det sidste år med overskud på regnskabet, og herefter fulgte otte magre år, hvor omsætningen faldt fra 18,9 millioner kroner i 2013 til 17,4 millioner kroner i 2019.

Bestyrelse reagerede på den truende fremtidsudsigt. Der blev holdt borgermøder og lavet forbedringer af sortimentet. Ligesom støtteforeningen Brugsens Venner blev oprettet.

Coronakrisen gav lidt håb, da flere blev hjemme og handlede lokalt. Men den store varegæld til Coop tyngede, og på et møde med Coop blev det klart, at Coop kun så fortsat mulighed for fortsat drift, hvis man blev lagt sammen med Brugsen i Flakkebjerg.

Eftr en kort evaluering valgte bestyrelsen dog istedet at tage kontakt til Dagrofa, og derfor hedder Brugsen i dag Min Købmand

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk