22. oktober 2020
Kosmorama i Skælskør skal nok få betalt husleje og andre, faste udgifter foreløbig. Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Kosmorama i Skælskør skal nok få betalt husleje og andre, faste udgifter foreløbig. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Biografer frygter fremtiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biografer frygter fremtiden
Opdateret 21. september 2020 kl. 14:30
Slagelse - 21. september 2020 kl. 09:12
Af Per Vagnsø

Der er ikke noget akut, økonomisk problem for biografen Kosmorama i Skælskør, selv om færre går i biografen i disse tider.

Men formanden for den frivilligt drevne bif, Ole Rygaard, kan godt være bekymret for, hvordan det vil se ud på længere sigt, hvis corona-restriktionerne bliver meget langvarige, og manglen på nye film fortsætter.

- Filmudlejerne vil ikke have nye film ud, før de kan se, at biografen bliver fyldt. Det er ikke mange, nye film, der kommer, så på den måde står det stille, og så er jeg sikker på, at der er nogle, der bliver væk på grund af coronafrygten, siger biograf-formanden.

Kosmorama har ingen lønudgifter, men husleje og forsikring skal betales, ligesom der er en udgift til billetsystemet.

- Vi kan holde til det året ud, for vi har lidt penge på kistebunden. Vi kommer ikke ud for, at vi ikke kan betale husleje. Der er ikke et akut problem, så vi sidder ikke og tæller femører, men hvis det her fortsætter - hvad så, spørger Ole Rygaard, der også kan frygte, at en meget lang periode med få biografgæster så at sige kan vænne dem til at se film via diverse streamingtjenester.

For Korsør Biograf Teater, der også drives af frivillige, er situationen den samme.

- Jamen, det går jo, men det går ikke supergodt. Nogle tør ikke gå ud i det offentlige rum, selv om vi spritter af og vasker, og så er der for få nye film.

- Siden genåbningen har vi stort set skulle have penge op af lommen hver dag, siger bestyrelsesmedlem i biografforeningen, Margit Enderlein.

Korsør-biografen har skåret ned på antallet af filmvisninger, men prøver at gå op fra to til tre eftermiddags-forestillinger i efterårsferien.

Margit Enderlein fortæller, at nedgangen er over 75 procent, og at der oftere end nogensinde før er to, fire, seks eller slet ingen i biografen, der har måttet holde udsalg af den del af varelageret, der er blevet for gammelt.

- Vi har hældt sodavand i kloakken, fortæller hun.

På spørgsmålet om, hvor længe biografens økonomi kan holde til det, svarer Margit Enderlein:

- Et års tid endnu. Hvis vi vel at mærke får del i regeringens hjælpepakke. Det mener vores revisor, og så kan vi i hvert fald køre næste år med, siger hun og tilføjer:

- Vi er optimistiske. Vi er nødt til at tro på det, og vi er glade for hver en gæst. Vi gør det bedste, vi kan, og det bliver vi ved med, så længe vi kan.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk