17. april 2021
Kirsten Kildegaard Rasmussen vil være ved telefonen i Skælskør Bibliotek hver tirsdag.
Kirsten Kildegaard Rasmussen vil være ved telefonen i Skælskør Bibliotek hver tirsdag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bibliotekarer sidder klar til læseinspiration og pakker bøgerne for dig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibliotekarer sidder klar til læseinspiration og pakker bøgerne for dig
Slagelse - 06. marts 2021 kl. 19:00

Læselysten lever i bedste velgående. Derfor præsenterer Slagelse Biblioteker og Borgerservice et nyt tiltag i nedlukningsperioden.

Der er således nu hjælp at hente, hvis man mangler inspiration til den næste nervepirrende krimi, en fængslende roman, sjove billedbøger til børnene eller noget helt fjerde.

I næste uge kommer der en ny bestillingsmulighed til for dem, der savner læseinspiration, og som måske plejer at få den ved at gå blandt bibliotekets reoler og læse på bagsider - eller ved at spørge personalet til råds.

Har man børn, der plejer at låne store stakke af for eksempel billedbøger eller letlæsningsbøger, kan det også være svært at blive ved med at finde på hvad man skal bestille - og så er der også hjælp at hente.

Tal med en bibliotekar

Hver tirsdag eftermiddag mellem 14.00 og 16.30 kan man nemlig fremover ringe til biblioteket og tale med en bibliotekar, der så pakker en pose ud fra, hvad der er hjemme på hylderne.

Bibliotekar Kirsten Kildegaard Rasmussen er blandt de bibliotekarer, som vil sidde klar ved telefonen på tirsdag, og hun forklarer nærmere:

Telefontid: Hver tirsdag kl. 14.00-16.30.

Låner man på Korsør Bibliotek, skal der ringes på 58 57 96 70.
Låner man på Skælskør Bibliotek, skal der ringes på 58 57 54 67.
Låner man på Slagelse Bibliotek, skal der ringes på 58 57 39 34.

- Man kan kalde det en slags lykkepose, men indholdet vil være nøje udvalgt ud fra bestemte ønsker og interesser. Jeg håber, at tiltaget kan være med til at inspirere flere voksne og børn - og måske endda give dem en positiv læseoplevelse med bøger, som de normalt ikke selv ville vælge, siger hun.

Hvis man har lyst til at gøre brug af tiltaget, så ringer man direkte til det bibliotek, man plejer at låne på.

Herefter taler man med bibliotekaren, der stiller et par spørgsmål for eksempel om, hvilke genrer man holder af.

Afhentningsdag og afhentningstidspunkt aftales i telefonen. Bøgerne findes frem, og posen pakkes af bibliotekaren, som sørger for, at den bliver klar til den aftale afhentningsdag.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk