22. september 2021
Narkometeret gør det nemmere at fange bilister påvirket af narkotika.  Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Narkometeret gør det nemmere at fange bilister påvirket af narkotika. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bekymrende: Stor stigning i narkobilister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bekymrende: Stor stigning i narkobilister

Slagelse Kommune har på et år oplevet en stigning på godt 64 procent i sigtede narkobilister. Kommunen oplever også en lille stigning i spritbilister. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forklarer stigningen med blandt andet målrettede indsatser og bedre udstyr.

Slagelse - 02. august 2021 kl. 06:11
Af Rasmus Lauge Hansen

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har fanget og sigtet 64 procent flere narkobilister i perioden fra 01. juli sidste år til 30. juni i år i modsætning til den tilsvarende periode året før.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Sjællandske.

Antallet er steget fra 64 til 105 i perioden. Udsving kan variere fra år til år.

- Det er bekymrende, når tallene stiger, siger Tom Trude.

Tom Trude er politiinspektør hos Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi.

- Hvis bilisten er påvirket, er der en større risiko for, at der vil tilskadekomne og dræbte i trafikken, siger han.

Grunden til den store stigning kan tilskrives flere faktorer, fortæller Tom Trude. Han understreger, at han ikke kender hele sandheden bag den store stigning.

- Jeg tror en del af det kan tilskrives vores målrettede indsatser. Vi har blandt andet haft målrettede indsatser i Slagelse og de andre større byer, hvor der er restaurations- og natteliv, siger han.

Bedre udstyr

En anden del af forklaringen kan også være, at politiet har fået bedre udstyr.

- Vi har fået en øget adgang til narkotest og tests af bedre kvalitet. Vi har derudover også øget vores brug af narkometer, som har afsløret flere narkobilister, siger han.

Narkometeret har givet politiet bedre mulighed for hurtigt at teste, hvorvidt den standsede bilist er påvirket af narkotika.

Politiets erfaring viser, at narkobilisterne i højere grad kan findes i de større byer, hvor der er et restaurations- og natteliv, fortæller Tom Trude.

De sigtede konstateres både i forbindelse med færdselsuheld og ved politiets færdselskontroller.

Spritbilister stiger også en smule i kommunen

Det har hidtil været spirituskørsel, der udgør størstedelen af politiets sigtelser inden for området, men narkokørslen har været støt stigende og i 2020 ligger sigtelser for spiritus- og narkokørsel på samme niveau, skriver politiet i en pressemeddelelse.

I Slagelse har man oplevet en lille stigning i spritbilister. Her har de i Slagelse Kommune fundet 69 i modsætning til 62 i den forrige periode.

- Vi har flere narkobilister end spritbilister. Det er også noget, man ser på landsplan.

Han fastslår igen, at han ikke har en endegyldig forklaring.

- Når vi har målrettede indsatser og har haft stærkt fokus i aften- og nattetimer i både hverdage og weekender, ser vi, at der er en del sager på vores færdselskontroller, siger han.

Stigning i politikredsen

Tallene fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi viser også, at der sket en generel stigning i politikredsen. Her kan det ses, at antallet af sigtelser for narkokørsel er steget fra 480 sigtelser til 629 sigtelser.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk