19. september 2018
Arkivfoto
gallery icon

Se billedserie

Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Beboere presset ud af boligområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beboere presset ud af boligområde
Slagelse - 16. juni 2018 kl. 07:00
Af Niklas Asp Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Torsdag nat måtte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi igen tænde de blå blink, da der tikkede flere anmeldelser ind om uro i Byskov-området. Flere bylygter blev smadret ved Fakta, og beboere i området beretter om, at der omkring midnat var så massiv en larm, at det var umuligt at sove.

arrow Læs også: Unge lavede ballade

- Jeg har aldrig oplevet noget som det i nat, men uroen har stået på i flere år nu. Det var en gruppering, der samlede sig lige ved Byskovcenteret, og så løb de selvfølgelig, da politiet kom, fortæller en bekymret beboer.

I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har Vicepolitiinspektør Allan Holm tidligere fortalt til Sjællandske, at de har rettet opmærksomheden mod området. Politiet oplever dog ikke en »massiv« stigning af kriminalitet.

- Vi kan af gode grunde ikke have politiposter på hvert et hjørne i Slagelse og ved Byskov, men det synes vi egentlig heller ikke, er nødvendigt i det område lige nu, fortæller vicepolitiinspektør Allan Holm.

Han anerkender, at man oplever en stigning af uroskabende kriminalitet, herunder en del støj og knallertkørsel. Men hård narkotika og salg af stoffer finder de ikke meget af i området.

Flere beboere tager nu konsekvensen og flytter fra området. Den massive stigning af kriminalitet og utryghedsskabende adfærd er blevet for meget. - Jeg orker ikke at tage kampen mere. Igen i nat har jeg kun fået tre timers søvn, og det kan jo ikke hjælpe noget, jeg havde jo ingen planer om at flytte, men det kan blive konsekvensen nu, lyder det fra en anonym beboer, hvis identitet Sjællandske er bekendt med.

Flere af de kilder, som Sjællandske har været i kontakt med, er flyttet eller har planer om at flytte fra området.

Kigger man nærmere på Boligsiden.dk's salgskartotek over Slagelse, er der blevet sat ni ejerlejligheder til salg i Slagelse den seneste måned. Seks af dem er i Byskov-området.

I alt er der 30 ejerlejligheder til salg i Slagelse i skrivende stund, og 11 af dem ligger i Byskovområdet - det skal dog nævnes, at der er over 400 lejligheder i Byskov.

Sjællandske har fået Boligsiden.dk til at trække salgstallene ud fra netop Byskov Allé og Søndermarksvej, og de viser, at det ikke er usædvanligt, der bliver sat seks lejligheder til salg på en måned. Normalt ligger tallet på 0-11 lejligheder, der bliver sat til salg om måneden, på Søndermarksvej og Byskov Allé.

Antallet af lejligheder sat til salg i området er dog steget fra 2014 til 2018.

Boligsiden har trukket tal fra januar til maj, og i de måneder var der i 2014 sat 7 lejligheder til salg, samme måneder i 2015 var der sat 13 lejligheder til salg, i 2016 var tallet 17, i 2017 var tallet 21 lejligheder, og i de første måneder af 2018 er tallet på 16 lejligheder.

arrow Beboere i opråb: Meget støj og kriminalitet i Byskov
11. juni 2018 kl. 07:00 Opdateret: kl. 11:17
arrow Nok en bilbrand på Byskov Allé
06. maj 2017 kl. 13:07 Opdateret: kl. 13:07

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk