16. december 2017
Danmarks Radio har 20 mand i sving for at sende direkte fra Slagelse. Her ses producer Rune Stigsen Andersen ved studiepulten, der i aften overtages af vært Maria Yde. Foto: Arne Svendsen
gallery icon

Se billedserie

Danmarks Radio har 20 mand i sving for at sende direkte fra Slagelse. Her ses producer Rune Stigsen Andersen ved studiepulten, der i aften overtages af vært Maria Yde. Foto: Arne Svendsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alle vil følge gyseren i Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle vil følge gyseren i Slagelse
Slagelse - 21. november 2017 kl. 06:20
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Manges øjne vil være rettet mod rådhuset i Slagelse her til aften, hvor usædvanligt mange medier har meldt deres ankomst.

arrow Læs også: Så er valggyseren i Slagelse ringet i gang

Næsten 20 mand fra Danmarks Radio havde mandag travlt med at indrette et studie, som der skal sendes direkte fra i løbet af aftenen, lige fra klokken 17 til over midnat med Maria Yde som vært.

- Desuden har både TV Øst, TV News, P4 Sjælland og Jyllands Posten meldt deres ankomst, fortæller »valggeneral« Mette Bjarnt, der naturligvis også kan føje Sjællandske og Vestsjællandske Distriktsblade på listen.

Producer Rune Stigsen Andersen fra Danmarks Radio fortæller, at når DR har valgt Slagelse som en af syv store byer man sender fra, så skyldes det jo, at der er spænding om udfaldet her.

- Men dukker der noget spændende op i andre kommuner, for eksempel i Holbæk, har vi også mulighed for at tage derop og sende noget derfra, fortæller produceren.

Årsagen til den store interesse er også de specielle forhold i Slagelse.

Altingets chefredaktør Jakob Nielsen siger således til BT, at valget i Slagelse simpelthen byder på landets bedste drama.

- Det er kommunalpolitik, når det er vildest, med nogle virkelige alvorlige rævekager, siger Jakob Nielsen med henvisning til, at både John Dyrby Paulsen (S) og Villum Christensen (LA) jo går efter at vælte borgmester Stén Knuth og selv sikre sig posten.

Hvornår et samlet resultat vil foreligge, er svært at sige. Sidste gang var det først et kvarter over midnat, hvilket koks i optællingen i Vesthallen dog havde en stor del af skylden for.

- Hvis man på nogle af de mindre afstemningssteder bliver tidligt færdige, vil vi i år dirigere nogle af de tilforordnede hen til de større afstemningssteder for at hjælpe til, siger Mette Bjarnt.

Hvem der bliver kommunens borgmester fra nytår, afklares herefter formentlig i løbet af natten.

Først onsdag, hvor 90 ansatte skal i sving ved fintællingen i Antvorskovhallen, vil det stå klart, hvem de nye byrådsmedlemmer er.

Her ventes et resultat sidst på eftermiddagen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk