15. oktober 2019
hardball
Foto: Iris
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 39-årig amok med hardballpistol: Skal halvandet år i fængsel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

39-årig amok med hardballpistol: Skal halvandet år i fængsel
Opdateret 27. august 2019 kl. 09:39
Slagelse - 27. august 2019 kl. 06:00
Af Carsten Lysdal
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 39-årig mand fra lokalområdet skal halvandet år i spjældet for i juli at have skudt om sig med en hardballpistol.

arrow Læs også: Bøde for sprøjt med peberspray: Kvinde tidligere dømt for vold

Optrinnet fandt sted en onsdag aften i Skælskør. Rettere den 3. juli ud for værestedet Humlebien på Stationsvej, hvor den nu dømte angiveligt havde set sig så sur på i hvert fald én tilstedeværende - en 48-årig mand - at han mødte op klokken 18.40 med en pistol ladt med stålkugler, som blandt andet fandt vej til den forurettedes hånd og skinneben.

En overtrædelse af straffelovens paragraf 245 om særlig rå, brutal eller farlig vold, som forleden ved Retten i Næstved kostede manden en ubetinget fængselsstraf.

Han skal således i fængsel i halvandet år for dels at have skudt mod den 48-årige mand, men også for blandt andet »forsætlig farevoldelse«, i det han skød ind igennem flere vinduer på værestedet, mens de personer, der befandt sig indendørs, måtte dukke sig og søge dækning.

Han forsøgte i sit raseri over at være blevet smidt ud også at sætte ild til stedet. Hans hjemmelavede molotovcocktail - en flaske med benzin med et isat viskestykke i halsen - duede imidlertid og heldigvis, vil nogle nok sige, ikke efter hensigten, da han smed den på adressen.

Manden, der er tidligere dømt, udbad sig betænkningstid i forhold til en anke af dommen, der i øvrigt er en såkaldt fællesstraf. 20 dage for en anden forseelse blev lagt oveni.

arrow Nabo kræver værested lukket efter overfald med peberspray
09. september 2019 kl. 06:00 Opdateret: kl. 16:08
arrow Politi jagter kvinde efter overfald med peberspray
09. juli 2019 kl. 13:56 Opdateret: kl. 14:00
arrow 39-årig mand bersærk med hardballpistol: Nu er han løsladt
04. juli 2019 kl. 17:21 Opdateret: kl. 17:25

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk