28. februar 2020
En 30-årig mand er anklaget for vold og chikane mod flere kvinder i Skælskør-området. Sagen blev udsat til den 6. maj. Modelfoto
En 30-årig mand er anklaget for vold og chikane mod flere kvinder i Skælskør-området. Sagen blev udsat til den 6. maj. Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 30-årig chikanerede flere kvinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30-årig chikanerede flere kvinder
Slagelse - 14. februar 2020 kl. 06:15
Af Kim Brandt
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 30-årig mand fra Skælskør-området skulle onsdag være mødt op i Retten i Næstved, hvor han er tiltalt for flere forhold - blandt andet røveri, trusler og hærværk. Sagens afgørelse blev dog udsat til den 6. maj, da manden slet ikke mødte op i retten.

- Det lykkedes dog at få afhørt en række vidner, så jeg regner med, at der falder dom i sagen den 6. maj, siger anklagerfuldmægtig Victoria Bremer til Sjællandske.

Ifølge anklageskriftet skulle den 30-årige i november 2018 med vold have frataget en iPad, en iPhone og en bærbar computer fra en kvinde i Tjæreby ved at tage halsgreb på hende. I samme forbindelse skulle han angiveligt have truet to andre personer, som var tilstede, med ordene: »Jeg skyder dig med en AK-47«, og »jeg slår jer ihjel«, hvilket var egnet til at »fremkalde alvorlig frygt for deres liv, helbred eller velfærd«, som det hedder i anklageskriftet.

Da den tiltalte forlod stedet, skulle han bevidst have påkørt en bil, der var parkeret foran adressen, hvorved der skete skader på bilen for næsten 25.000 kroner.

Dermed ophørte mandens chikane ikke: Den 13. marts sidste år skulle han bevidst have påkørt en bil flere gange omkring Rude. I bilen sad den kvinde, han tidligere havde truet.

Ved påkørslerne skete der skader på hendes bil, ligesom der var nærliggende fare for hendes liv eller førlighed, da bilen snurrede rundt efter påkørslerne.

Efter påkørslerne forlod den 30-årige stedet.

Ugen efter - den 20. marts - var den gal igen: Her opsøgte han påny en kvinde i Tjæreby og skubbede hende, så hun faldt. Herefter tog han hårdt fat i hendes nakke og hals med begge hænder, ligesom han rev hende i håret og pressede hendes hoved mod et redskabsskur.

Hvad der præcis ligger til grund for mandens voldsomme adfærd, fremgår ikke af anklageskriftet. Det vil formentlig komme frem i lyset den 6. maj - hvis den tiltalte altså møder op i retten eller bliver anholdt forinden.

Anklageren ønsker både en fængselsstraf, erstatning samt en ubetinget frakendelse af mandens kørekort.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk