18. oktober 2019
Snart 25-årige Astrid Carøe vil arbejde imod ulighed og for bedre balance mellem land og by som nyvalgt SF-medlem af  Folketinget. Foto: Anders Ole Olsen
Snart 25-årige Astrid Carøe vil arbejde imod ulighed og for bedre balance mellem land og by som nyvalgt SF-medlem af Folketinget. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 24-årigt nyvalgt folketingsmedlem har en plan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

24-årigt nyvalgt folketingsmedlem har en plan
Slagelse - 11. juni 2019 kl. 07:47
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg vil først og fremmest arbejde på at afskaffe den stigende ulighed og det store antal fattige børn i samfundet. Bare i Slagelse Kommune er der 1210 fattige børn. Det er alt for mange.

Det siger Astrid Carøe, nyvalgt folketingsmedlem for SF, der har været opstillet i Slagelse, Sorø og Ringsted. Astrid Carøe, snart 25 år og single, er født i Bromme mellem Slagelse og Sorø, og tog i tre år bussen til Slagelse Gymnasium, hvor hun meget hurtigt blev engageret i SF`s Ungdom.

Hun har dog de sidste fem år boet i København, hvor hun studerer statskundskab på universitetet. Hun mangler lige to fag i at have afsluttet sin bachelor.

Astrid Carøe siger, at det er vigtigt at få repræsentanter på Christiansborg, der kender til livet ude på landet, hvor der ikke lige kommer en bus forbi hvert femte minut.

- Balancen mellem land og by er bestemt også noget af det, jeg vil arbejde med som folketingsmedlem, siger Astrid Carøe.

Hun glæder sig over den store opbakning hun har fået under valgkampen fra SF i Slagelse. Ikke mindst fra byrådsmedlemmerne Helle Blak og Jørgen Grüner.

- Det gav da også resultat, idet jeg fik 479 personlige stemmer i Slagelse Kommune, siger Astrid Carøe.

Hun var ikke så overrasket over, at hun fik partiets andet mandat på Sjælland.

- Men det var overraskende, at det lykkedes at få tre mandater, siger hun.

Hos SF i Slagelse kalder Jørgen Grüner Astrid Carøe for en ny stjerne.

- Vi er meget glade for, at vi igen har en lokal repræsentant i Folketinget. Det har stor betydning, at vi har en direkte linje ind til de personer, som kan trække i trådene. Vi ser frem til et tæt samarbejde med Astrid Carøe, og vil sammen med hende sætte fokus på, at hele Danmark skal have del i opsvinget, siger Jørgen Grüner.

Han peger også på, at Jakob Mark fik et fantastisk valg på Sjælland.

- SF ramte de emner som mange, især unge og børnfamilier, går op i. Børnene, minimumsnormeringerne og klimaet fik lov at fylde, hvilket helt sikkert har haft stor betydning for SF's gode valg, siger Jørgen Grüner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk