20. juni 2021
En langvarig biljagt sluttede i går aftes på Holbækvej i Slagelse, da politiet endelig kunne slå en klo i en 22-årig vanvidsbilist fra Slagelse. Han fremstilles senere onsdag i et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.
En langvarig biljagt sluttede i går aftes på Holbækvej i Slagelse, da politiet endelig kunne slå en klo i en 22-årig vanvidsbilist fra Slagelse. Han fremstilles senere onsdag i et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 22-årig vanvidsbilist anholdt efter længere flugt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

22-årig vanvidsbilist anholdt efter længere flugt

Efter en længere biljagt over Sjælland - fra Greve til Slagelse - blev en 22-årig mand tirsdag aften anholdt af politiet.

Slagelse - 12. maj 2021 kl. 13:21
Af Kim Brandt

Han fremstilles senere i dag (onsdag) i Retten i Roskilde, hvor han blandt andet er sigtet for vanvidskørsel

En 22-årig mand fra Slagelse fremstilles i dag onsdag klokken 14.30 i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med begæring om varetægtsfængsling i en sag om vanvidsbilisme.

Manden blev anholdt tirsdag aften klokken 21.52 i Slagelse efter at være stukket af fra politiet i bil i påvirket tilstand. Undervejs i den langvarige flugt kørte han hasarderet og var til fare for de øvrige trafikanter.

Det hele startede tirsdag aften klokken 20.43, da politiet fik flere anmeldelser fra bekymrede borgere, som på Karlslunde Rasteplads i Greve havde set to spirituspåvirkede mænd, der kørte fra stedet i bil.

Bilen blev efterlyst på politiradioen, og flere patruljer forsøgte at finde frem til den. En færdselspatrulje fik øje på bilen, som kørte ad Vestmotorvejen mod vest, hvor den kørte fra ved Tuelsø Rasteplads ved Sorø.

Her tog en betjent kontakt til føreren - en 22-årig mand fra Slagelse - som var tydeligt påvirket af spiritus.

I stedet for at efterkomme politiets anvisninger trykkede føreren af bilen i det samme speederen i bund og kørte igen ud på motorvejen i høj fart.

Under sin hasarderede kørsel foretog bilisten overhaling højre om og overhalede over spærrelinjer, så modkørende måtte undvige for at undgå sammenstød.

Han kørte for tæt på forankørende, kørte den forkerte vej rundt i en rundkørsel i meget høj hastighed - og på en strækning med højst 60 km/t tilladt blev bilisten målt til at køre i gennemsnit 127 km/t.

Stak af fra bilen

I et samarbejde med Sydsjællands- og Lolland-Falster Politi lykkedes det endelig politiet at standse den 22-årige mand på Holbækvej i Slagelse. Her holdt flere patruljer klar og blokerede vejen for flugtbilisten.

Føreren steg ud af bilen, men i stedet for at overgive sig, stak han af.
Han blev senere anholdt ved sit hjem i Slagelse, hvor han blev fundet af en patrulje.

Han blev herefter kørt til Roskilde politigård til afhøring og blodprøveudtagelse, og han blev sigtet for det meget omfattende antal overtrædelser af færdselsloven, herunder både narko- og spirituskørsel.

Fem-cifret kontantbeløb i bilen

Med som passager i bilen var en 24-årig mand fra Greve, som blev afhørt. Han kunne ikke mistænkes for noget i forbindelse med sagen, så han fik efter afhøringen lov til at gå.

Politiet ransagede bilen, hvor der blev fundet et fem-cifret kontantbeløb og en større mængde »pølsemandposer«, som politiet ofte ser i forbindelse med narkosalg. Der blev ikke fundet narko i bilen.

Den 22-årige har større gæld til det offentlige, så en stor del af de fundne penge blev beslaglagt til at indfri en del af gælden. Politiet beslaglagde bilen med henblik på konfiskation, som det er muligt efter de nye skærpede regler om vanvidsbilisme.

Søger vidner

Politiet søger vidner, som har bemærket den hasarderede kørsel tirsdag aften omkring klokken 21.00 til 21.15 fra Tuelsø Rasteplads til motorvejsafkørsel 37 ved Sorø, hvor den 22-årige kørte ad Elmebjergvej til Kalundborgvej mod Bromme, hvor han drejede til højre ad Munke Bjergbyvej og videre ad Holbækvej mod Slagelse, hvor han blev stoppet.

Det har stor betydning for sagen, at politiet får mulighed for at afhøre trafikanter, som har oplevet fare eller ulempesituationer i forbindelse med den 22-åriges kørsel.

Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk