21. oktober 2018
Beslutningen betyder blandt andet, at man på Den Selvejende Institution Antvorskov (billedet) alligevel ikke skal ud at spare. En besparelse der ifølge nu forhenværede forstander Erik Juhl ville komme til at gå ud over arbejdsmiljøet. Foto: Anders Ole Olsen
Beslutningen betyder blandt andet, at man på Den Selvejende Institution Antvorskov (billedet) alligevel ikke skal ud at spare. En besparelse der ifølge nu forhenværede forstander Erik Juhl ville komme til at gå ud over arbejdsmiljøet. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 16 millioner kroner sikrer service for ældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

16 millioner kroner sikrer service for ældre
Slagelse - 10. oktober 2018 kl. 06:58
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I månedsvis har man på ældreområdet snakket om handleplaner, der ville betyde forringet service, fordi et merforbrug skulle indhentes, blandt andet på Antvorskov Plejecenter.

Efter mandagens byrådsmøde er alle problemer dog løst. Det skete, da byrådet bekræftede det, der allerede var aftalt under budgetforhandlingerne. Nemlig at man betaler det forventede merforbrug for 2018 ved at tage knap 16 millioner kroner op af kassen.

- Meget positivt. Nu kan vi få ro i organisationen og undgå fyringer, lød det fra formanden for forebyggelses- og seniorudvalget, Ali Yavuz (S), der ellers på flere møder har holdt fast i handleplanerne, for at holde budgettet.

Det har han gjort efter instruks fra borgmester John Dyrby Paulsen (S), men i forbindelse med budgetforhandlingerne blev der altså løst op for den sag.

- Vi har jo vedtaget at give nogle penge til de udfordrede områder til næste år, og så synes jeg jo lige så godt vi også kan gøre det i år, hvor behovet også er der, sagde borgmesteren efter byrådsmødet.

Henrik Brodersen fra DF glædede sig over, at der var blevet taget grundigt fat og hentet et stort beløb i kassen, »nu man var dernede«.

- Nu får vi styr på området. Jeg vil gene kvittere overfor borgmesteren, sagde Brodersen

Helle Jacobsen (V) sagde, at Venstre og DF jo adskillige gange havde stemt imod fremlagte handleplaner, fordi partierne var bekymrede over, at servicen skulle blive forringet.

- Nu har vi et godt udgangspunkt for at bevare servicen, efter at underskuddet er blevet dækket, sagde Helle Jacobsen.

Thomas Clausen fra Enhedslisten spurgte, om beslutningen indebar, at vedtagne handleplaner på området fra april nu var slettede.

Borgmesteren svarede hertil, at beslutningen omhandlede de områder, der var nævnt i dagsordenen.

Det drejer sig om sygeplejen, hvor man betaler et underskud på seks millioner kroner, Plejecentret Blomstergården med 304.000 kroner, Den Selvejende Institution Antvorskov med et underskud på godt en million kroner samt myndighedsområdet med et samlet underskud på godt 8,5 million kroner.

Sidstnævnte underskud dækker over både merforbrug og mindreforbrug.

Der har været et merforbrug på plejevederlag på 1,2 mio. kr. Huslejetab på næsten tre millioner kroner. Mellemkommunal afregning på godt tre millioner kroner. Døgnophold på over to millioner kroner. Refusion i særligt dyre sager på en million kroner. Aflastningsboliger på 1,3 million kroner og visitation hjemmehjælp på 200.000 kroner.

Der har været mindreforbrug på hjælpemidler på knap 1,3 million kroner, på hjælperordninger på godt 1,5 million kroner og på øvrig myndighed på en halv million kroner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk