20. oktober 2019
William Nilaus Hansen foran Brøndby Stadion, hvor han håber at komme til at spille en dag. Privatfoto
William Nilaus Hansen foran Brøndby Stadion, hvor han håber at komme til at spille en dag. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 12-årige William drømmer stort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

12-årige William drømmer stort
Slagelse - 09. oktober 2019 kl. 14:00
Af Arne Svendsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Flere af Brøndbys nuværende superligaspillere har en baggrund i Brøndbys talentafdeling, også kaldet »Brøndby Masterclass«, så jeg drømmer selvfølgelig om, at det bliver mig en dag.

Det siger 12-årige William Nilaus Hansen fra Slagelse, der til dagligt spiller i B73. Han blev før sommerferien kontaktet af Brøndby IF, som havde set det unge fodboldtalent spille. De ville gerne se ham til talenttræning for U13 spillere i Brøndby IF til august. Et tilbud, den fodboldglade dreng naturligvis ikke kunne sige nej til.

- Brøndby IF´s scouts havde været ude at se et par af Williams kampe, og på baggrund af disse observationer ville de gerne se William til to prøvetræninger i slutningen af august, fortæller Thomas Hansen, der er far til William og årgangsansvarlig for u-13 i B73.

Han blev ekstra glad og overrasket over, at det var sønnen, der blev spurgt til.

- William blev selvfølgelig rigtig glad og stolt. At blive tilbudt et talentforløb i Brøndby IF er rigtig spændende, når man er 12 år, siger Thomas Hansen.

De to prøvetræninger blev gennemført i slutningen af august, og Brøndby IFs talentafdeling har nu meddelt, at de gerne vil fortsætte samarbejdet.

Det betyder i første omgang et træningsforløb i Brøndby IF af cirka et halvt års varighed.

William selv er meget begejstret, og han lægger ikke skjul på, at det er en anden form for træning, end den han er vant til.

- Det er nogle andre øvelser, og tempoet er højere. Alle vil vise, hvad de kan, og det gør bare træningen endnu bedre, siger han.

Ved siden af eventyret i Brøndby IF fortsætter William Nilaus Hansen med at spille på førsteholdet i B73 for U13-drenge. Holdet er netop rykket op i Mesterrækken, så der bliver helt sikkert masser af modstand og udvikling også i de hjemlige omgivelser.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk