21. oktober 2018
Et mylder af skolebørn vil fylde Korsør Atletik Stadion ved Skole Ol på tirsdag. Dronefoto: Morten Mikkelsen
gallery icon

Se billedserie

Et mylder af skolebørn vil fylde Korsør Atletik Stadion ved Skole Ol på tirsdag. Dronefoto: Morten Mikkelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 1100 elever direkte fra ferie til skole-OL i Korsør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

1100 elever direkte fra ferie til skole-OL i Korsør
Slagelse - 17. maj 2018 kl. 09:53
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pinseferien går direkte over i dyster i OL-discipliner for kommunens cirka 1100 elever i 4.-7.klasse, når de tirsdag den 22. maj klokken 09.00 mødes på Korsør Atletik Stadion til Skole-OL. Her venter godt 40 frivillige fra Korsør Atletik og Motionsklub sammen med elever fra Korsør Produktionshøjskoles eventlinje, som vil sørge for at afvikle de mange konkurrencer, hvor vinderne sikrer sig en finaleplads og en klassetur til Skole OL Finalen i Aarhus d. 12.-15. juni med 12.000 deltagere. Flere end ved det seneste OL i Rio de Janeiro.

I Korsør bliver der fælles indmarch og åbningstale ved formand for kultur- og fritidsudvalget Jørgen Andersen (S). Herefter tændes den olympiske ild og konurrencerne indledes i blandt andet sprint, spring, kast og stafetløb.

I samarbejde med foreninger over hele landet holdes knapt 100 Skole OL Lokalstævner med deltagelse af næsten 3000 klasser .

- Ideen og filosofien bag Skole OL er rigtig god. Det er blevet en god tradition og sætter fokus på at få atletikken på skoleskemaet i idrætstimerne. Jeg ved, det motiverer mange børn og lærere. Det, jeg glæder mig mest til ved Skole OL, er, at se gejsten og ilden i øjnene hos eleverne. Også hos dem som måske ikke er de største konkurrencemennesker til dagligt. Jeg glæder mig også til at se, hvordan eleverne hepper på hinanden og står sammen. Det er en wow-effekt, det har på eleverne, når man virkelig oplever et godt resultat. Derfor er stemningen og lyden på stadion helt fantastisk og noget, jeg virkelig glæder mig til, siger Peer Bagge, formand for Korsør AM.

Skole OL har fokus på værdierne fællesskab, færdighed og fairplay, hvor klasserne dyster som et samlet hold. Skole OL har i år 10-års jubilæum, og bag Skole OL står Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Atletik Forbund støttet af Nordea-fonden, TrygFonden og Aarhus Kommune. I år vil samlet set mere end 100.000 tusinde 4.-7. klasseelever deltage i de indledende konkurrencer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk