17. november 2018
Erling Andersen og Viggo Andersen i værkstedet. Sidstnævnte står med egetræ fra renoveringen af Stapels Gård. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Erling Andersen og Viggo Andersen i værkstedet. Sidstnævnte står med egetræ fra renoveringen af Stapels Gård. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 100 års tømrerhistorie i Vemmelev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

100 års tømrerhistorie i Vemmelev
Slagelse - 22. juni 2018 kl. 10:53
Af Helge Wedel
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Begge er de udlært i firmaet. Og begge har de bidraget med adskillige års arbejdsliv og ejerskab til Vemmelev Tømrerforretnings imponerende 100 års historie, som fejres med reception den 6. juli.

Brødrene Viggo og Erling Andersen er i den grad knyttet til Vemmelev, hvor de er født og opvokset. Nu er de tredje generation, der driver tømrervirksomheden på Industrivej 9 videre. Officielt dog fra 6. juli uden 68-årige Viggo Andersen, der benytter 100 års jubilæet til at erstatte den nedsatte tid i firmaet med en pensionisttilværelse, mens Erling Andersen fortsætter som eneejer af virksomheden.

- Han kommer jo nok rendende stadigvæk, lyder det lakonisk fra lillebror Erling, der inden jubilæumsdagen selv rammes af en rund dag, når han fylder 60 år den 1. juli.

Sjællandske møder de to tømrerbrødre i værkstedet på Industrivej, hvor der blev skiftet til for år tilbage fra Kirkevej 7, hvor virksomheden så dagens lys i 1918 grundlagt af Karl Henriksen. Viggo og Erling Andersen stod i lære i Vemmelev Tømrerforretning henholdsvis fra 1966-70 og fra 1976-79. De har ikke tal på, hvor mange lærlinge, der er udlært gennem de 100 år, men det er rigtig mange. Og flere er i dag konkurrenter.

Hvordan er det som brødre at eje og arbejde så tæt sammen i virksomheden?

Det er som et ægteskab. Man har sine meningsudvekslinger, men bliver altid gode venner igen, siger Viggo Andersen. Han tilføjer, at det også er en stor fordel at have en nær sparringspartner, når det gælder opgaver, som der skal gives tilbud på.

Vemmelev Tømrerforretning løser alle slags opgaver, men er nok mest kendt for renoveringer af historiske bygninger og kirker.

Senest har Vemmelev Kirke fået en større overhaling.

- Jeg høvlede alle 36 kirkebænke i hånden, så de fik bredere sæder og en anden hældning på ryggen, siger Erling Andersen.

Tidligere stod de for en gennemgribende renovering af Stapels Gård i Korsør, hvor også kommandantbygningen på Korsør Fæstning har fået den helt store tur af tømrerne fra Vemmelev.

- Inden under den røde træbeklædning på kommandanthuset istandsatte vi det fineste bindingsværk, og vi havde folk, der næsten græd over, at det skulle gemmes bag brædder, men det var et krav fra fredningsmyndighederne, siger Erling Andersen.

Vemmelev Tømrerforretning beskæftiger inklusiv de to brødre syv mand. De har før været 17.

- Der er lige så mange penge i at være få som mange, lyder det erfarent fra Viggo Andersen.

Han mindes sin mangeårige arbejdsindsats med, at der var mere fred i gamle dage.

- Det var nu noget andet og langt mere hyggeligt før mobiltelefonen, hvor der var tid til at mødes og snakke. I dag bimler og bamler den jo, uanset hvor du er eller er i gang med, siger Viggo Andersen, der gennem årene har bestridt en række tillidsposter i arbejdsgiverorganisationer, ligesom både det lokale vandværk og kirke nyder godt af hans arbejdssomhed.

Han vil ikke umiddelbart afsløre, om han fortsat kommer rendende som pensionist, forudsagt af hans bror.

Men værkstedshumoren trives med antydninger fra lillebror om, at Viggo Andersen er halvdøv efter mange års omgang med støjende maskiner. Det afviser Viggo Andersen.

- Min kone siger, at min hørelse ikke fejler noget, men at jeg til tider er viljedøv!

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk