24. maj 2018
Der bliver snakket meget om skidating på lærerværelset på Holbæk Private Realskole. Mandy Sommerlund (t.v.) og Nikoline Jørgensen (t.h.) skal på skidating men Rikke Huus Kristiansen i midten blev ikke udtaget til turen.
Der bliver snakket meget om skidating på lærerværelset på Holbæk Private Realskole. Mandy Sommerlund (t.v.) og Nikoline Jørgensen (t.h.) skal på skidating men Rikke Huus Kristiansen i midten blev ikke udtaget til turen.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjællændere på blind date i sneen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjællændere på blind date i sneen
Opdateret 26. januar 2016 kl. 09:07
Skidating - 23. januar 2016 kl. 09:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag morgen mødes seks spændte forventningsfulde mennesker i Københavns Lufthavn for at tage på skiferie sammen. Det er ikke så usædvanligt, men de seks deltagere på denne skitur til Østrig kender ikke hinanden. De har ikke mødt hinanden tidligere, og nu skal de på en fire dage lang skidatingtur sammen.

arrow Læs også: Video: Skidatere fandt ikke kærligheden

Mandy Sommerlund og Kaspar Carlsen, Nikoline Jørgensen og Johan Vedsmand Jensen, Mina Igild og Bjarne Knud Bardrum deltog før jul i en skidating-konkurrencen på nyhedssitet sn.dk, hvor præmien var et ophold i to af Østrigs populære skiområder i SalzburgerLand. Nu er de seks vindere blevet matchet til tre par og forude venter fire dage med aktiv ferie i alperne, efterfølgende afterski, wellness-oplevelser og indkvartering på firestjernede hoteller.

- Det er meget spændende. Jeg har en forventning om at møde nogle flinke og rare mennesker og så en dame. Og så må vi se, hvordan det hænger sammen, siger Bjarne Knud Bardrum fra Hundested.

Han er 60 år og er blevet matchet med jævnaldende Mina Igild.

De samme ord kommer fra de øvrige deltagere. De møder op med et åbent sind og glæder sig til en hyggelig, tur men alle har også en lille bekymring for, hvordan det skal gå, når man sådan skal være sammen med et helt ukendt menneske. Kan man nu finde noget at tale om.

- Jeg har valgt at være meget åben omkring det her. Måske møder man en, som man ikke umiddelbart ville gå efter, men det handler om at få det sjoveste ud af turen. Måske får man en god ven og en god skitur, siger Nikoline Jørgensen fra Valby.

Mina Igild har også 'ja-hatten' på.

- Vi skal nok få nogle hyggelige dage, og der er jo mange ting at snakke om, når man ikke har mødt hinanden før, men jo tættere vi kommer på, jo flere sommerfugle er der i maven, indrømmer hun.

Pukkelpister og wellness

Når de seks deltagere har hilst på hinanden i lufthavnen, så flyver de til Østrig, hvor de to unge par i 20erne Mandy Sommerlund og Kaspar Carlsen, Nikoline Jørgensen og Johan Vedmand Jensen skal indkvarteres på hotellet Alpenhotel Perner i Obertauern. Det er et område, der er kendt for sine vilde pukkel-pister og livlige afterski-miljø. Det modne par med Mina Igild og Bjarne Knud Bardrum skal til gengæld nyde livet på Hotel Stadt Wien i Zell am See-Kaprun, hvor der ud over oplevelserne i sneen også er en række spa- og wellness-tilbud.

- Dating fylder meget i mange menneskers liv, og tanken har været at skabe en drømmedate, som foregår på ski over fire dage i de østrigske alper. SalzburgerLand er et meget smukt og romantisk sted, så omgivelserne er forhåbentlig perfekte til et første møde, siger Allan Pries Poulsen, der repræsenterer SalzburgerLand om skidating-projektet.

I alt har 19 kvinder og 20 mænd deltaget i konkurrencen.

Følg med på sn.dk

I løbet af de næste fire dage kan du følge Mandy og Kaspar, Nikoline og Johan, Mina og Bjarnes oplevelser på sn.dk/skidating, når de sender billeder, tekst og videoer fra turen.

arrow Skidating: Mina og Bjarne på bjergets top
26. januar 2016 kl. 12:34 Opdateret: kl. 12:10
arrow Skidating: Damerne på tur
26. januar 2016 kl. 12:21 Opdateret: kl. 12:31
arrow På toppen af gletcheren og så i spa
26. januar 2016 kl. 09:16 Opdateret: kl. 12:48