25. august 2019
Linea Søgaard-Lidell stod nummer to på Venstres liste og førte EU-valgkamp i Sjællands Storkreds. Foto: Søren Schaadt Larsen
Linea Søgaard-Lidell stod nummer to på Venstres liste og førte EU-valgkamp i Sjællands Storkreds. Foto: Søren Schaadt Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstres Linea står på EU-vippen med to andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstres Linea står på EU-vippen med to andre
Opdateret 27. maj 2019 kl. 14:55
Sjælland - 27. maj 2019 kl. 10:04
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Linea Søgaard-Lidell, Venstres kandidat til EU-valget i Sjællands Storkreds, er i tæt konkurrence med den unge Løkke Rasmussen og en landmand fra Kolding.

arrow Læs også: S-kandidat om EP-resultat: Sjællænderne har fokuseret på de nære problemer

For mens det står klart, at Morten Løkkegaard og Søren Gade får to af Venstres fire pladser i Europaparlamentet, er der stadig tvivl om de to øvrige til stemmerne er endeligt talt op.

- Jeg har absolut stadig en chance, men jeg står tæt med Bergur Løkke Rasmussen og Asger Christensen, lyder vurderingen fra Linea Søgaard-Lidell, der var opstillet som nummer to på Venstres liste.

Uanset udfaldet af optællingen af de personlige stemmer er hun ovenud glad for resultatet.

- Det er så fantatisk, og sejren tæller for os alle, uanset hvad de personlige stemmetal viser, siger Linea Søgaard-Lidell.

Hun glæder sig også over vælgerlussingen til Dansk Folkeparti, og at Folkebevægelsen mod EU ikke kom ind.

- Valget er en sejr for alle os, der går ind for et stærkt samarbejdende Europa. Den liberale stemme er blevet styrket i Europaparlamentet, og det tror jeg især er en reaktion på Brexit. Det har været et wake-up call for mange, det har jeg tydeligt kunnet mærke i valgkampen; ude omkring i forsamlingshusene på Sjælland har det været den globale konkurrence, der har fyldt for folk, og ikke en dagsorden om, at vi skulle lukke os om os selv, siger Linea Søgaard-Lidell.

Hun er journalist og har en bachelor i europæiske studier, arbejder i Vækstfonden og har tidligere været ansat på den danske repræsentation i Bruxelles.

arrow OVERBLIK: Her er favoritterne til de 14 danske EP-mandater
27. maj 2019 kl. 02:50 Opdateret: kl. 01:52
arrow Her er dine Sjællands-kandidater til Europa-valget
25. maj 2019 kl. 07:38 Opdateret: kl. 22:38