27. januar 2021
Det seneste tyveri fra OK?s stationer fandt sted i Viby Sjælland d. 8. november. Siden marts har gerningsmændene ifølge selskabet været på spil i ti byer. Det drejer sig om Ørslev, Dalby, Borup, Lille Skensved, Osted, Bjæverskov, Hårlev, Gadstrup, Viby Sjælland og Sorø. Pressefoto: OK.
Det seneste tyveri fra OK?s stationer fandt sted i Viby Sjælland d. 8. november. Siden marts har gerningsmændene ifølge selskabet været på spil i ti byer. Det drejer sig om Ørslev, Dalby, Borup, Lille Skensved, Osted, Bjæverskov, Hårlev, Gadstrup, Viby Sjælland og Sorø. Pressefoto: OK.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trætte af diesel-tyve på Sjælland: Nu udlover de dusør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trætte af diesel-tyve på Sjælland: Nu udlover de dusør
Sjælland - 27. november 2020 kl. 11:03
Af Tomas Revsbech

Energiselskabet OK har siden marts været udsat for diesel-tyverier i hele 10 sjællandske byer.

Det er det danske selskab nu så trætte af, at man udlover en dusør på 5000 kroner for oplysninger, der kan hjælpe politiet med at opklare sagen. Det oplyser OK i en pressemeddelelse.

Det seneste tyveri fandt sted i Viby Sjælland d. 8. november. Siden marts har gerningsmændene været på spil i ti byer. Det drejer sig om Ørslev ved Ringsted, Dalby, Borup, Lille Skensved, Osted, Bjæverskov, Hårlev, Gadstrup, Viby Sjælland og Sorø.

- Vi synes, det er ærgerligt, at der er nogen, der ikke kan kende forskel på dit og mit. Vi er et kundeejet selskab, så det her går ud over mange mennesker. Derfor udsætter vi nu en dusør på 5000 kroner til den, der kan give politiet afgørende oplysninger til at opklare sagen, siger Martin Holdt Nielsen, der er afdelingsleder i OK, i en pressemeddelelse.

OK oplyser, at alle tyverier er foregået om natten, hvor tyvene medbringer udstyr til at suge diesel op fra tanken. Det er ofte store mængder, tyvene er sluppet af sted med. Det fremgår af overvågningsmaterialet, at tyvene kører i en hvid varevogn.

Selskabet opfordrer borgere i området til at kontakte politiet, hvis de bliver tilbudt at købe diesel og finder det mistænkeligt. Hvis man har oplysninger i sagen, opfordrer selskabet til, at man kontakter politiet på telefon 114.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?