25. januar 2021
Knut Borch-Johnsen er på vej på pension - og nye internationale udfordringer. Foto: Tine Fasmer
Knut Borch-Johnsen er på vej på pension - og nye internationale udfordringer. Foto: Tine Fasmer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygehuschef skifter Region Sjælland ud med Sierra Leone

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygehuschef skifter Region Sjælland ud med Sierra Leone
Sjælland - 27. november 2020 kl. 06:30
Af Tine Fasmer

Alt har sin tid. Og vicedirektør og lægefaglig chef Knut Borch-Johnsen, der kom til Holbæk Sygehus i 2012, har aldrig villet gro for fast i lederstolen.

- Et sted har godt af at få udskiftet i toppen og få nye tanker ind i stedet, ellers bliver det bare drift, fortæller 66-årige Knut Borch-Johnsen.

Han er uddannet speciallæge i intern medicin og har i årene 1997 til 2010 været ansat på Steno Diabetescenter - som overlæge, senere cheflæge og forskningschef og til

sidst som adm. direktør og forskningschef. Han kom til Holbæk Sygehus fra en position som professor og forskningsleder på Forskningsinitiativet for Kvalitet i Sundhedsvæsenet på Syddansk Universitet.

Knut Borch-Johnsen er ikke på vej hjem i hængekøjen. Han skal ud i verden. Fra juni 2021 og et år frem skal han være leder af et børnehospital i Sierra Leone, som drives af Læger uden Grænser.

- Sierra Leone har jo tidligere været plaget af borgerkrig, og landet var hårdt ramt af Ebola i 2015. Men i dag er det et mere fredeligt land med store udfordringer. Børnedødeligheden er meget høj, siger Knuth-Johnsen.

Han forventer at kunne bidrage med sin ledelseserfaring til at understøtte samarbejdet på hospitalet mellem forskellige faggrupper og medarbejdere fra forskellige kulturer.

- Det er et hospital, der tager sig af alt fra fødsler til børn med ernæringsproblemer, infektioner og vil jeg gætte på - mange trafikulykker. Ulykker fylder typisk en stor del i 3. verdenslande.

Udgangen af 2020 er et godt tidspunkt at sige farvel til Holbæk Sygehus. Sygehuset står på nippet til at gå i gang med planlægningen af en større udbygning, der skal begynde i 2024, og det vil en ny vicedirektør kunne være med til at præge fra start til slut.

Knut Borch-Johnsen er stolt af det sygehus, han er på vej til at sige farvel til.

- Vi har haft vores udfordringer, især med den konstante overbelægning i 2016-2018, der også berettiget gav påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Men huset er kommet på fode, der er et godt samarbejde, som har været fantastisk at være en del af. De ansatte vil virkelig Holbæk Sygehus, og så er det faktisk ret nemt at være leder, siger Knut Borch-Johnsen, Han fremhæver, at der er kort vej fra idé til handling i Holbæk.

- Vi er gået fra at være lillebror i det daværende Sygehus Nord til at være et sygehus med en stærk ånd, hvor der er en kultur, hvor medarbejderne tror på, at de kan gøre en forskel fx med indsatsen for at skabe bedre miljø på børneafdelingen med malerier på væggene og vores omstilling til øget brug af telefon- og videoopkald med patienter. Medicinsk Fælles Ambulatorium (hvor fx patienter med forskellige sygdomme får samlet deres aftaler samme dag, red.) var også en ide, der opstod nedefra

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?