20. februar 2020
Det er afslørende at tjekke sine »Aktiviteter uden for Facebook« i Facebooks indstillinger.
Det er afslørende at tjekke sine »Aktiviteter uden for Facebook« i Facebooks indstillinger.
Foto: Marianne Due
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Styr Facebooks indsigt i dine digitale fodspor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Styr Facebooks indsigt i dine digitale fodspor
Sjælland - 30. januar 2020 kl. 09:24
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Facebook har onsdag lanceret en ny funktion, hvor du kan styre Facebooks indsigt i, hvad du foretager dig på internettet.

Funktionen, der hedder »Aktivitet uden for Facebook« omtales blandt andet i en artikel på dr.dk.

arrow Læs også: Facebook får stadig flere aktive brugere

Du finder funktionen ved at klikke på den lille trekant oppe i højre hjørne, når du besøger facebook fra en pc. Herfra kan du komme videre til »Indstillinger« og derefter skal du klikke på »Dine Facebookoplysninger«.

Oplysningerne afslører, hvilke hjemmesider og apps, som du benytter og hvilke du benytter mest. Det skyldes, at mange virksomheder og organisationer bruger facebooks værktøjer for eksempel, så du kan logge ind på profiler på hjemmesider eller i apps gennem din facebook-profil. Facebook kan også følge også med i, hvad du søger på, hvis du for eksempel har besøgt en webshop, handlet på nettet eller doneret penge til en velgørende organisation. Informationerne bruges til at sende dig målrettede annoncer.

Denne skribent er for eksempel flittig pendler, så app'en med »Rejseplanen« er en god hjælper i hverdagen. Det kan man også se, når man kommer ind på den lange liste over sider og steder, der er besøgt eller brugt for nylig.

Aktivitetstjekket viser, at Facebook har modtaget 25 interaktioner af mine søgninger på »Rejseplanen«, og hvad disse data bruges til. Listen er ganske afslørende og giver stof til eftertanke.

Facebook vil skabe større åbenhed

Flere og flere facebook-brugere er da også bevidste om, at holde øje med deres personlige data, og det er årsagen til, at Facebook ønsker at skabe større åbenhed ved at introducere denne nye funktion, fortæller Facebooks nordiske kommunikationschef, Peter Münster til dr.dk.

- Vi vil gerne skabe mere transparens omkring økosystemet omkring reklamer på nettet. Der har været forskellige sager, der har gjort folk opmærksom på, at den måde, internetbårne reklamer fungerer på, bygger på oplysningerne om folks færden på nettet. Det handler om åbenhed og kontrol, siger han.

Selv om du slår dine aktivteter uden for Facebook fra, så vil Facebook stadig sende dig reklamer på baggrund af, hvordan du bruger Facebook.