22. oktober 2021
Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania giver støtte til at udarbejde turismeplaner for seks udvalgte steder på Sjælland og de omkringliggende øer. Foto: Daniel Villadsen
Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania giver støtte til at udarbejde turismeplaner for seks udvalgte steder på Sjælland og de omkringliggende øer. Foto: Daniel Villadsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støtte til sjællandsk turismeudvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Støtte til sjællandsk turismeudvikling
Sjælland - 23. juni 2021 kl. 09:30

Turisme og oplevelsesøkonomi kan være redskaber til at skabe udvikling uden for de største byer i Danmark. Kommunerne på Sjælland og de omkringliggende øer vil udarbejde planer for en bæredygtig turismeudvikling på seks feriesteder. Det sker med støtte fra Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania. Planerne skal sikre, at turismen og de positive effekter kommer lokalbefolkningen til gavn og sker i respekt for natur og kultur.

Stederne er Sydfalster, Det nordøstlige Odsherred, Lollands sydkyst, Hundested, Møn samt området fra Karrebæksminde til Faxe Ladeplads, som i Udviklingsplan for Sjælland og Øerne samt Plan for Udvikling af Turismen i Hovedstadsregionen er udpeget som områder med potentiale for yderligere udvikling af turismen.

- Lokale investeringer i kyst- og naturturismen er alfa og omega for, at man på Sjælland og øerne kan udvikle en bæredygtig turisme og udnytte de nye muligheder, som blandt andet den kommende Femernforbindelse vil give. Det kræver et tæt samarbejde mellem borgere, erhverv og kommune om, hvilken udvikling man ønsker lokalt, og det er de støttede planer et godt redskab til, siger Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme.

De kommende strategisk-fysiske udviklingsplaner vil fokusere på, hvordan turismen kan være en løftestang for lokal udvikling, hvor bæredygtig turisme - med natur, lokalbefolkning og høj kvalitet for øje - skal være med til at skabe både øget omsætning og mere livskvalitet.

- Vi vil gerne bidrage til at udvikle steder over hele Danmark, der er gode at besøge - og samtidig gode at bo og arbejde i. De seks udvalgte steder på Sjælland og øerne er forskellige, men rummer alle et stort potentiale, som med den rigtige planlægning kan skabe værdi - det handler om arbejdspladser men også om nye kvalitetsoplevelser til gavn for lokale og besøgende, siger projektchef Henrik Lund fra den filantropiske forening Realdania.

Bag Udviklingsplan for Sjælland og Øerne står KKR Sjælland, som er et samarbejde mellem kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner i Region Sjælland, Dansk Kyst- og Naturturisme, destinationsselskaber på Sjælland samt Realdania. Plan for Udvikling af Turismen i Hovedstadsregionen er udarbejdet af Wonderful Copenhagen, Visit Nordsjælland og Dansk Kyst- og Naturturisme i samarbejde med kommunerne i regionen.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?