5. august 2021
Sprøde grøntsager med god dyppelse er en lækker sommersnack. Foto fra bogen
gallery icon

Se billedserie

Sprøde grøntsager med god dyppelse er en lækker sommersnack. Foto fra bogen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sprødt med dyppelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sprødt med dyppelse
Sjælland - 10. juli 2021 kl. 07:13

Frokost og middag flytter ofte udenfor om sommeren, hvor vi kan nyde det gode vejr.
Og hvorfor ikke gøre lidt ekstra ud af maden også?

I løbet af sommeren giver vi dig en række lækre opskrifter fra bøgerne »Sommerhusmad« af Mette Mølbak og »Basilikum« af Stine og Niels Bekkevold, du kan prøve kræfter med i ferien - eller på andre dage, der fortjener noget ekstra lækkert. God appetit!

En sund og sprød snack i sommervarmen. Det lyder ret godt, ikke?

Især hvis man har lidt kølig dyppelse til snacken og en kold drik til halsen. Så kan man godt lige klare en varm sommereftermiddag eller -formiddag.

I dagens opskrift fra Mette Mølbaks bog »Sommerhusmad«, udgivet af Muusmann forlag, får du opskrifter på enkle dyppelser of forslag til, hvad du skal dyppe i dem.

Opskrift til fire personer:

Sprøde sommergrøntsager efter eget valg

Fetacreme

200 gram gedefeta
250 gram cremefraiche 18 %
Saften af en halv citron
Eventuelt salt

Blend feta sammen med cremefraiche og citronsaft. Har du ikke en blender, kan du mose fetaen let i stykker og blande den sammen med cremefraiche og citronsaft. Smag til med salt.

Sauce tartare

Et skalotteløg
Tre spiseskefuld kapers
12 cornichoner
En deciliter mayonnaise
En deciliter cremefraiche 38 %
Saften af en halv citron
Salt og peber

Hak skalotteløget fint. Lad kapers og cornichoner dryppe af, og hak dem groft. Bland mayonnaise og cremefraiche. Tilsæt de hakkede skalotteløg, kapers og cornichoner, og smag til med citronsaft, salt og peber. Anret saucen i en skål.

Blue cheese-dressing

50 gram blåskimmelost
En deciliter cremefraiche 38 %
En halv deciliter A38 eller neutral yoghurt
Saften af en halv citron
Salt og peber

Opvarm langsomt blåskimmelosten i en lille gryde. Kom den i en skål med cremefraiche og A38, rør sammen til en dressing, og smag til med citronsaft, salt og peber.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?