3. juni 2020
Sårbare og udsatte børn rammes særlig hårdt af den igangværende corona-karantæne. Både Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp har rykket deres hjælp til cyberspace.
Sårbare og udsatte børn rammes særlig hårdt af den igangværende corona-karantæne. Både Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp har rykket deres hjælp til cyberspace.
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skolelukninger rammer udsatte børn ekstra: Frivillige rækker ud på nettet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolelukninger rammer udsatte børn ekstra: Frivillige rækker ud på nettet
Sjælland - 31. marts 2020 kl. 07:30
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De seneste uger med hjemmeundervisning er i sagens natur en udfordring for mange børn og unge. Men for sårbare og socialt udsatte er nedlukningen af skoler og uddannelser særlig kritisk.

arrow Læs også: Corona rykker lektiehjælp på nettet: Kæmpestort behov

Sådan lyder det fra folkeskoleforsker og forskningsleder Andreas Rasch-Christensen fra professionshøjskolen Via University College.

- Der vil være mange elever og studerende, der klarer en periode uden skole. Men de børn og unge, der i forvejen er udfordret, og hvor forældrene ikke har ressourcerne til at støtte op, bliver ekstra hårdt ramt af, at de ikke direkte adgang til de professionelle voksne, som er den væsentligste faktor for et barns indlæring, siger han til Sn.dk

Ifølge Andreas Rasch-Christensen er det især børn med diagnoser og fra ressourcesvage familier, der er sårbare.

- Mange skoler og undervisere har været rigtig gode til at rykke ud og kommunikere via Skype, Facetime eller andre platforme. Det kan erstatte noget. Men det er altså en nødsituation. Især fordi de her grupper, siger han.

Soler gør kæmpe indsats, men...

Det billede genkender man hos Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp. Begge organisationer har måttet lukke ned for deres fysiske lektiehjælp, men har rykket hjælpen online.

- Vi ved at skolerne og lærerne gør en kæmpe indsats. Men der er altså nogen, der falder igennem. Når en forælder kommer den 10. dag efter skolen er lukket og spørger, hvordan de åbner Aula, kan vi jo godt regne ud, hvad der er foregået, eller ikke er foregået, de foregående dage. Så det er altså kritisk, siger Anne Cathrine Lausten, projektleder for Dansk Flygtningehjælps online-lektiehjælp.

Online-lektiehjælpen kom op at stå for en uge siden. På en uge er der over er 500 unge og forældre, der har meldt sig ind i den lukkede Facebook-gruppe, hvor over 300 frivillige er klar til at hjælpe.

- Det viser, at behovet for hjælp er kæmpe stort. Men det gode ved, at forældrene henvender sig, er, at det er med til at bevare det stærke forældreskab. Det viser barnet, at mor og far sørger for at hjælpe mig, siger Anne Cathrine Lausten.

Skoletrætte taber modet

Også hos Red Barnet Ungdom har man rykket lektiehjælpen online.

- Vores frivillige er i gang med at tage kontakt til de børn, de normalt er tilknyttet, for at høre, hvordan det går, men især for at støtte op og motivere dem til at lære. Det er svært for mange af de her børn, at holde modet og motivationen oppe, fordi de i forvejen har det svært i skolen, siger generalsekretær i Red Barnet Ungdom, Astrid Engberg..

Hun mener, at den nuværende situation især er kritisk for de børn og unge, som står foran en potentiel afgangseksamen fra folkeskolens 9.og 10. klasse:

- Vi er bekymret for, at der opstår et stort læringstab, der skal samles op på bagefter. Og hvad betyder det i forhold til at klare afgangseksamenerne? I dag er det helt utroligt afgørende for ens videre færd i livet, at man kommer ind og gennemfører en ungdomsuddannelse, siger hun.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?