30. marts 2020
Målinger af årringe-mønstrene i to egetræsbjælker afslører, at Oluf Mortensens Våbenhus i Roskilde Domkirke sandsynligvis er bygget længe før Oluf Mortensen overhovedet var blevet født.
Målinger af årringe-mønstrene i to egetræsbjælker afslører, at Oluf Mortensens Våbenhus i Roskilde Domkirke sandsynligvis er bygget længe før Oluf Mortensen overhovedet var blevet født.
Foto: Thomas Olsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se video: Træbjælker afslører Domkirke-perles sande alder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se video: Træbjælker afslører Domkirke-perles sande alder
Opdateret 24. februar 2020 kl. 10:02
Sjælland - 24. februar 2020 kl. 03:57
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Historien om et af Roskilde Domkirkes små arkitektoniske perler, Oluf Mortensens Våbenhus, har fået tilføjet et nyt kapitel. Og så skal våbenhuset måske ligefrem navngives på ny.

arrow Læs også: Bisperne bag »navnestrid« i domkirkes våbenhus: Hvem var de?

I årtier har forskere og historikere hældt til den antagelse, at det rigt udsmykkede våbenhus er opført af domkirkens senere biskop og Danmarks rigskansler, Oluf Mortensen. Det skulle være sket i forbindelse med restaureringerne efter en stor brand i 1443.

Men den teori har to egetræsbjælker nu effektivt hamret en pæl igennem. Det fortæller arkitekturhistoriker og Ph.d. Thomas Bertelsen, der er i gang med et forskningsprojekt om domkirkens bygningshistorie.

Oluf Mortensen gav mening

- Vi ved, at Oluf Mortensen har genopført kirken, og at han har opført to andre våbenhuse og et kapel. Så han er en stor bygherre i domkirkens historie. Man har ikke nogen kilder på, hvem der byggede det her våbenhus. Men fordi det minder om et af de andre våbenhuse, vi ved, han har bygget, har været nærliggende at konkludere, at han nok også har bygget det, forklarer Thomas Bertelsen.

Der er ellers flere ting i våbenhus-byggeriet, der rent arkitektonisk har peget mere imod, at det skulle stamme fra 1300-tallet.

- Men omvendt har forklaringerne på, at Oluf Mortensen skule have bygget det også været logiske. Og jeg har faktisk selv et langt stykke hen ad vejen købt præmisserne. Altså indtil nu, tilføjer han.

Måler træets årringe

Det er nemlig lykkedes at finde to originale, velbevarede bjælker af egetræ oppe på våbenhusets loft.

Bjælkerne har fungeret som stilladsbomme, da våbenhuset blev bygget. Men af en eller anden grund er de enten knækket eller brækket af.

Så dem har Thomas Berthelsen fået domkirkens tilladelse til at tage ud og få sendt til en særlig dendrokronologisk undersøgelse på Nationalmuseet.


Ph.d. og arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen med den første stilladsbom af egetræ, som blev undersøgtaf Nationalmuseets eksperter. Resultatet af de undersøgelser kunne dog ikke stå alene. Siden hen fandt og udtog man endnu en bom, og så var der pludselig et brugbart resultat. Foto: Thomas Olsen.
Træets årringe afslører alder

Undersøgelserne går kort fortalt ud på, at man måler tykkelsen af årringene i træet. Mens du og jeg tæller årringe for at se, hvor gammelt træet har været, måler forskerne tykkelsen af årringene og det samlede mønster af årringene for at fastslå, hvor det originale egetræ har stået i historisk tid og hvornår, det er blevet fældet.

- Undersøgelserne viser ret nøjagtigt, at træerne sandsynligvis har vokset et sted på Sjælland og at de er fældet i vinteren 1385-86. Og da egetræ ret hurtigt bliver hårdt, når det er fældet, er man nødt til at bruge det kort tid efter fældningen. I det her tilfælde som stilladsbomme, forklarer han.

De er med andre ord blevet brugt knapt 60 år tidligere, end man hidtil har regnet med.

- På det tidspunkt er Oluf Mortensen slet ikke født. Så han kan ikke stå bag våbenhuset. Det er snarere bygget, da biskoppen hed Niels Ulfeldt, siger Thomas Bertelsen.

Overlegent og virtuost

Han betegner våbenhuset som et »overlegent« og »virtuost« våbenhus i dansk sammenhæng:

Domkirke-projektet
  • Thomas Bertelsen, Ph.d. og arkitekturhistoriker, har siden 2017 været i gang med et forskningsprojekt, der skal undersøge og kortlægge Roskilde Domkirkes bygningshistorie. Det ventes færdigt i løbet af 2020.
  • Sn.dk har fulgt og skrevet om projektet undervejs, og vil følge det til dørs.
  • Projektet er finansieret af Fonden til formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke.
  • Forskningsprojektets resultater skal munde ud i en bog og viden til et kommende formidlingscenter om domkirken.

- Det er et meget atypisk, gotisk byggeri i dansk sammenhæng. Dansk gotik er typisk meget enkel og simpel. Det her våbenhus har en masse pinakler, altså små spir i toppen, så det stræber op imod himlen. Det har smuk kløverfrise midt på bygningen og mønster med glaserede tegl i kanten rundt om døren. Det er bygget af en bygmester, der virkelig har kunnet noget, siger Thomas Bertelsen.

Nyt navn?

Om byggemesteren så faktisk var Niels Ulfeldt - eller en anden på hans tid - melder historien ikke noget om.

Men de nye fund betyder, at Ulfeldt måske fortjener større opmærksomhed i forhold til store domkirke-biskopper, som Absalon, Peder Lodehat, Peder Sunesen og så Oluf Mortensen. Det mener historiker David Høyer, der er formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke.

Han fortæller, at Ulfeldt mest er kendt for, at have en overdådig gravsten af messing, der gik tabt, da domkirken solgte den og andre historiske genstande på en auktion i 1806. Den blev købt af en lokal kobbersmed, som smeltede gravstenen om.

- Men faktisk er han er forbundet med byggerier af to andre kapeller i kirken. Og nu kommer det her oven i.


David Høyer, formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke, mener, biskop Niels Ulfeldt måske fortjener større opmærksomhed efter undersøgelser har vist, at domkirkens nordlige våbenhus er bygget, da Ulfeldt - og ikke Oluf Mortensen - var biskop. Foto: Bjørn Armbjørn.
Dronning Margretes 1.'s allierede

- Vi ved også at han rent politisk var magtfuld. Han var Dronning Margrete 1.'s kansler og allierede, og hun overdrager faktisk København, som kongemagten ellers havde taget fra stiftet, og giver det tilbage, fortæller David Høyer.

Om våbenhuset så skal hedde Niels Ulfeldts Våbenhus fremover, lader David Høyer være et åbent spørgsmål:

- Våbenhuset er jo blevet kaldt Oluf Mortensens våbenhus, eller Nordre våbenhus meget længe, og det vil folk jo nok fortsat kalde det. Jeg synes dog, det mest interessante er, at i en kirke, hvor vi i langt de fleste tilfælde ikke kan sætte præcis dato på tingene, så kommer naturvidenskaben her, skærer igennem og giver os en mere håndfast viden, siger han.