19. september 2020
Diskussionen om, hvem og hvor man bør bære mundbind raser lige nu. Her er det studerende fra Roskilde Katedralskole med mundbind. Men hvor godt virker mundbind egentlig? Det skal en undersøgelse vise. Resultatet  er nu på vej. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Diskussionen om, hvem og hvor man bør bære mundbind raser lige nu. Her er det studerende fra Roskilde Katedralskole med mundbind. Men hvor godt virker mundbind egentlig? Det skal en undersøgelse vise. Resultatet er nu på vej. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se video: Sådan virker mundbind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se video: Sådan virker mundbind
Opdateret 14. august 2020 kl. 11:03
Sjælland - 13. august 2020 kl. 08:54
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Rejsende i den kollektive trafik har allerede skullet vænnet sig til at bruge mundbind eller i det mindste have dem klar i tasken. Og nu kræver både Enhedslisten og SF, at der indføres krav om mundbind i den kollektive trafik.

arrow Læs også: Du må gerne bruge stofmundbind

Indtil slutningen af juli anbefalede sundhedsmyndighederne ellers ikke mundbind. Der manglede solid evidens, og i værste fald kunne mundbind have en negativ effekt, hvis det blev forkert brugt, lød det Ifølge TV2.

Men nu er mundbindende altså inde i varmen, og det snart allevegne. Spørgsmålet er, om de virker?

Ifølge nedenstående video har de en vis effekt. I hvert fald i forhold til smittespredning. (Læs mere om forsøget under videoen.)

Spyt-dråber når langt uden mundbind

En gruppe forskere har videofilmet hvor meget spytpartikler spreder sig, når vi taler, hoster og nyser. Og der er altså forskelle på, om man har mundbind på eller ej, skriver forskerne i en artikel, som er publiceret på dansk på Videnskab.dk (Læs artiklen her.)

Resultatet, der også er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Thorax, viser, at de medicinske mundbind, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, er det mundbind, der bedst begrænser spredningen af dråber fra munden.

Også stof-mundbind med et og to lag er blevet testet, og de har også en effekt på spredningen - om end de virker mindre godt end de mundbind, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

6000 med i Mundbind-forsøg

Men hvordan ser det så ud, når det handler om at mundbind beskytter mod smitte?

Herhjemme igangsatte forskere fra Region Hovedstaden med Rigshospitalet i spidsen et stort projekt i april sammen med Salling Group, der står bag Føtex, Netto og Bilka. Over 6000 af Salling Groups ansatte skulle i april og maj deltage i et projekt, der skulle afdække mundbinds effekt en gang for alle.

Men resultatet af anstrengelserne lader stadig vente på sig.

Hos Rigshospitalet oplyser presseenheden til Sn.dk, at resultaterne ventes klar til offentliggørelse i »midten af august«. Hvad det nærmere indebærer, kan man dog ikke uddybe.

Mundbind beskytter andre

Foreløbig har Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm fastslået, at det primære formål med at bære mundbind primært handler om at beskytte alle andre mod smitte.

Ifølge Jens Lundgren, overlæge og professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet og Københavns Universitet, er mundbind kommet ind i varmen, fordi udenlandske erfaringer viser, at man kan være smittet med Corona, uden at have symptomer:

- Det er en grundlæggende præmis, der har ændret sig. Tidligere troede man, at det kun var folk med symptomer, der smittede, så det er helt afgørende, forklarer Jens Lundgren til Videnskab.dk.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?