23. juni 2021
Op til begyndelsen af det nye årtusinde brugte man brandskum på brandskolen i Korsør med flourstoffet PFOS, som i dag er forbudt. Op imod 200 borgere skal undersøges på Holbæk Sygehus for PFOS-forgiftning, deriblandt to højgravide og flere børn. Nu har Region Sjælland fundet 55 potentielle PFOS-forureninger i 15 kommuner: Roskilde, Køge, Greve, Faxe, Lejre, Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Sorø, Slagelse, Ringsted, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland.
Op til begyndelsen af det nye årtusinde brugte man brandskum på brandskolen i Korsør med flourstoffet PFOS, som i dag er forbudt. Op imod 200 borgere skal undersøges på Holbæk Sygehus for PFOS-forgiftning, deriblandt to højgravide og flere børn. Nu har Region Sjælland fundet 55 potentielle PFOS-forureninger i 15 kommuner: Roskilde, Køge, Greve, Faxe, Lejre, Holbæk, Odsherred, Kalundborg, Sorø, Slagelse, Ringsted, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland.
Foto: Anders Ole Olsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se listen: Efter brandskums-forgiftning i Korsør - Region udpeger 55 mulige PFOS-forureninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se listen: Efter brandskums-forgiftning i Korsør - Region udpeger 55 mulige PFOS-forureninger
Sjælland - 15. maj 2021 kl. 07:15
Af Tomas Revsbech

Mindst 55 gamle brandøvelsespladser for lokale brandvæsner, flyvepladser, forsvaret eller oliefirmaer rundt om i Region Sjælland kan potentielt være forurenet med PFOS- og PFAS-forureninger fra brandskum.

arrow Læs også: Højgravid og PFOS-forgiftet mor har truffet beslutning: Dropper at amme nyfødt

Det fremgår af en liste over potentielle forureninger, som Region Sjælland har sendt ud til regionens 17 kommuner samt Miljøstyrelsen.

Efter PFOS-skandalen fra Korsør, hvor op imod 200 mennesker undersøges på Holbæk Sygehus efter at have spist forurenet kød fra kalve, der gik og græssede ved en gammel brandøvelsesplads, har miljøminister Lea Wermelin (S) bedt landets kommuner hjælpe med at opspore og sikre, at der ikke opstår lignende forureninger andre steder i landet.

Intet overblik

Ingen har imidlertid overblik over, hvor der kan være PFAS-forureninger. Men nu har Region Sjælland gransket sine databaser over kendte og potentielle jordforureninger og fundet frem til 55 potentielle forureninger.

- Den her liste er en foreløbig pejling på, hvad vi har af kendte brandøvelsespladser op gennem tiden. Vi kan ikke sige noget om, hvorvidt der er tale om en stor eller lille forurening. Nogle brandøvelsespladser har været brugt stort set hele tiden i en periode, mens andre ikke har været brugt ret meget, siger Henrik Jannerup, Chef for jordforurening og grundvandsbeskyttelse i Region Sjælland.

Han understreger, at listen ikke er udtømmende. Og derfor opfordrer regionen da også i et brev til kommunerne, at de melder retur, hvis de finder eller kender til PFOS-forureninger, som regionen ikke har kendskab til.

Højgravide Cecilie Roland er en af de borgere, der har spist forurenet kalvekød. Hun er blandt de to første, der er blevet tilbudt undersøgelse og rådgivning af Holbæk Sygehus. tryk på billedet for at læse SN.dk's interview med hende om hendes bekymringer. Privat foto.

Stadig ubesvarede spørgsmål

Præcis, hvad man skal stille op med en PFOS- og PFAS-forurening er i skrivende stund ikke soleklart.

Danske Regioner arbejder på en branchevejledning, som skal være klar inden 1. juli.

- Hvis det er en forurening, der truer grundvandet, og den herudover ligger tæt på vandforsyningsboringer, så er det noget, vi i Region Sjælland skal ud at undersøge nærmere. Er det en forurening, der truer overfladevandet, så har det en lavere prioritet fra vores side af, da den endelige prioritering ikke er fastlagt af staten efter vandplanerne, siger Henrik Jannerup.

De 55 steder er alle forhenværende brandøvelsespladser, hvoraf de nyeste ophørte som brandøvelsespladser i 2003. Den ældste i 1936.

Brugt som brandskum og i pizzabakker

PFOS og PFAS er fluorstoffer, der er blevet brugt i en lang række produkter, herunder pizzabakker og altså brandskum. Stoffet er mistænkt for blandt andet at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, at nedsætte immunforsvaret samt give stofskifteproblemer og forhøjet kolesteroltal. Særligt børn er sårbare.

Stoffet blev forbudt i 2006, men har lovligt været brugt i brandskum frem til 2011. Stoffet er et såkaldt evighedskemikalie, der ikke forgår.

Efter PFOS-skandalen fra Korsør har Miljøminister Lea Wermelin (S) opfordret landets kommuner til at få krotlagt og bremset lignende forureninger. Nu har Region Sjælland og Henrik Jannerup udpeget 55 potentielle forureninger med PFOS og PFAS. Foto: Jørgen C. Jørgensen.

arrow Nye kødprøver viser PFOS-forgiftning - gravid har fået svar
18. maj 2021 kl. 18:42 Opdateret: kl. 14:15
arrow Mystik om PFOS-prøve i nyt brandskum - aktindsigt afvist
07. maj 2021 kl. 06:34 Opdateret: kl. 16:38
arrow PFOS-forgiftet gravid er hastesag men venter stadig
04. maj 2021 kl. 05:57 Opdateret: kl. 18:35
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?