15. august 2020
De praktiserende læger må lukke for tilgang, når antallet af patienter passerer 1.600 pr. læge. Det gør flere og flere. Foto: Agnete Vistar
De praktiserende læger må lukke for tilgang, når antallet af patienter passerer 1.600 pr. læge. Det gør flere og flere. Foto: Agnete Vistar
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se kortet: Her mangler der læger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se kortet: Her mangler der læger
Opdateret 16. december 2016 kl. 15:30
Sjælland - 15. december 2016 kl. 13:11
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På under tre år er andelen af praktiserende læger, som har lukket for flere patienter, steget fra 38 procent til 59 procent.

arrow Læs også: Nyt forslag skal løse lægemangel på små sygehuse

I Region Sjælland er det knap 70 procent af lægerne, der har lukket for adgang.

I Region Hovedstaden gælder det 61,5 procent, men der er store forskelle. I Ishøj tager ingen praktiserende læger nye patienter, mens det fx blot er 22 procent af lægerne i Rudersdal og Allerød, der har lukket for adgang.

Det viser en ny undersøgelse fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO.

Roskilde Kommune er med 93,5 procent læger, der har lukket for adgangen, hårdest ramt i Region Sjælland. Sorø, Faxe og Holbæk er i perioden fra 2014 gået fra, at alle læger modtog nye patienter, til at over halvdelen har lukket for adgang.

- Der er ingen 'smørhuller' mere i de større byer. De praktiserende læger får flere og flere opgaver fra supersygehusene. De patienter, som tidligere lå på medicinsk afdeling, udskrives i dag som færdigtbehandlede med drop i armen. Vi kan ikke sige nej, siger Ulrik Hesislev, der er formand for PLO i Regiom Sjælland.

Han har praksis i Haslev Lægecenter, hvor der også er lukket for tilgang, fordi presset er for stort - med 14.000 patienter til otte læger.

- Det var en meget tung beslutning, vi traf i efteråret 2015, men vi vil meget have 1.000 færre patienter. Udbrændthed er udbredt blandt praktiserende læger, og en undersøgelse har endda vist, at syv procent har haft selvmordstanker, siger Ulrik Hesislev.

Organisationen Danske Patienter er stærkt bekymrede over, at flere patienter har dårlig adgang til egen læge.

- Egen læge er en hjørnesten i vores sundhedsvæsen, hvor vi får afklaret, om vi er syge eller raske. 90 procent afsluttes faktisk hos egen læge, Vi ved, at afstand kan betyde, at nogen patienter venter med at gå til lægen med symptomer. Det kan i værste fald blive fatalt, siger vicedirektør Annette Wandel.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?