18. september 2021
Sn.dk har samlet et udvalg af sjællandske projekter i infrastrukturaftalen. Se kort og udvidet liste over projekter længere nede i artiklen.  
Foto: Vejdirektoratet.
Sn.dk har samlet et udvalg af sjællandske projekter i infrastrukturaftalen. Se kort og udvidet liste over projekter længere nede i artiklen. Foto: Vejdirektoratet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se kort: Mia. til nye sjællandske motorveje og jernbaneprojekter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se kort: Mia. til nye sjællandske motorveje og jernbaneprojekter
Opdateret 30. juni 2021 kl. 14:58
Sjælland - 28. juni 2021 kl. 10:53
Af Tomas Revsbech

Kalundborg-motorvejen forlænges hele vejen til Kalundborg næste år, mens landevejen mellem Næstved og Rønnede opgraderes til motorvej med start i 2026. Og så afsættes der en pulje på cirka 700 millioner kroner til nye skinner Østbanen og landets øvrige lokalbaner næste år, ligesom jernbanen omkring Ringsted opgraderes med en østlig udfletning.

arrow Læs også: Reaktioner: Ingen kæmpede helhjertet for Næstveds motorvej

Sådan lyder et par af elementerne i en stor infrastrukturaftale frem mod 2035, som regeringen og et bredt flertal i Folketinget præsenterede mandag kl 10.00.

- Med aftalen prioriterer og investerer vi i både vej og jernbane, som sikrer, at vi får Danmark til at hænge bedre sammen, siger Bolig- og Indenrigsminister Kaare Dybvad (S) til Sn.dk

- Fra et vestsjællandsk perspektiv, så er jeg meget tilfreds med, at vi allerede næste år kan bygge den næste del af Kalundborg-motorvejen og vi får en forundersøgelse af en tværforbindelse fra Kalundborg til Næstved over Slagelse. Og så får vi en opgradering af jernbanen omkring Ringsted. Det kan næsten ikke være bedre, tilføjer han.

Venstres Folketingsmedlem Jacob Jensen har også svært ved at få armene ned.

- Fra et sjællandsk perspektiv vil jeg juble højlydt over Kalundborg-motorvejen snart kan leve op til sit navn. Og så får vi også penge til Østbanen, hvilket er rigtig godt. Vi får også en statsvej til Stevns, som Venstre har kæmpet for. Så der er grund til at glæde sig flere steder på Sjælland, siger Jacob Jensen.

Penge til Østbanen

Både Jacob Jensen og Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) glæder sig over, at aftalen afsætter en pulje penge på 700 millioner til landets lokalbaner.

Det er reelt en pose penge til Østbanen, hvis skinner er så nedslidte, at lokalbanes tog har måttet køre for nedsat fart siden 2019.

- Det er en kæmpe, kæmpe lettelse. Både for os, men ikke mindst for den 1 million pendlere, der årligt bruger banen. De 700 millioner er vigtige her og nu. Men der udestår et meget vigtigt arbejde, der handler om at sikre pengene til alle landets 13 lokalbaner på sigt. For hvis ikke banerne får flere penge, så risikerer en anden lokalbane at ende som Østbanen i løbet af få år, siger Heino Knudsen.

SF: Pengene rækker ikke langt

Netop de 700 millioner kroner til lokalbanerne må betegnes som lidt af en sejr for regeringens støttepartier, navnlig SF.

Men partiets transportordfører Anne Valentina Berthelsen hæfter sig også ved, at pengene ikke rækker ret langt ud i fremtiden.

- Østbanen har været mit og SF’s hjertebarn, så vi er utrolig stolte af, at det lykkedes at få de 700 millioner kroner til lokalbanerne. Oven i får vi 275 millioner kroner til at sikre ladeinfrastruktur til fremtidens batteritog på lokalbanerne. Så på den måde har vi også fremtidssikret lokalbanerne. Men det er ikke lykkedes for os at få hævet statstilskuddet til lokalbanerne generelt. Og det er en kamp, vi fortsætter med at kæmpe, siger hun.

Ud over motorvejene til Kalundborg og Næstved-Rønnede giver aftalen også motorvej hele vejen til Hillerød og Frederikssund.

arrow Magnus Heunicke fik sin motorvej, men med »malurt i bægeret«
28. juni 2021 kl. 16:06 Opdateret: kl. 15:15
arrow Byggestart 2026: Næstved kommer bag i køen til ny motorvej
28. juni 2021 kl. 10:10 Opdateret: kl. 10:08
Synes du, at kommunen er der for dig?