5. august 2021
Holmegaard Glasværk spillede en stor rolle som industrivirksomhed i 1800- og 1900-tallet. Nu rejser værket sig igen som museum og fyrtårn for design og kunsthåndværk. Samlingen på Holmegaard Værk tæller mere end 42.000 stykker glas.
gallery icon

Se billedserie

Holmegaard Glasværk spillede en stor rolle som industrivirksomhed i 1800- og 1900-tallet. Nu rejser værket sig igen som museum og fyrtårn for design og kunsthåndværk. Samlingen på Holmegaard Værk tæller mere end 42.000 stykker glas.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne fra Holmegaard Værk: Fra tørvetrillere til designklassikere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se billederne fra Holmegaard Værk: Fra tørvetrillere til designklassikere
Sjælland - 09. juli 2021 kl. 07:15
Af Lars Jørgensen

Da Holmegaard Værk sidste sommer genåbnede som museum, udstillingscenter og højborg for kunsthåndværk og design på Sydsjælland, skete det under stor bevågenhed og til international anerkendelse.

arrow Læs også: Uenighed i Venstre om ny havn

Glasværket er samtidig et monument over de sidste godt og vel 200 års industrihistorie og et glimrende eksempel på det både turbulente og uundværlige bånd mellem lokalsamfund og arbejdsplads.

Det var godsejer Christian Conrad Sophus Danneskiold Samsøe fra Gisselfeld, som fik idéen til at opføre en glashytte, hvor der skulle produceres flasker i grønt glas. Ved at bruge tørv fra den nærliggende Holmegaard Mose som brændsel, kunne man iværksætte den forholdsvis primitive glasproduktion. Godsejeren døde dog, inden han kunne realisere planen. Det blev i stedet for hans hustru, lensgrevinde Henriette Danneskiold-Samsøe, som i 1825 satte den første glasproduktion i gang - og samtidig blev en af landets første kvindelige fabriksejere.

Holmegaard Værk
  • Holmegaard Værk - det tidligere Holmegaard Glasværk - ligger på kanten af Holmegaard Mose i Fensmark.
  • Værkets samling på omkring 42.000 stykker glas er en af Nordens største af sin slags.
  • Holmegaard Glasværk åbnede i 1825. Indtil 1831 arbejdede man kun med én ovn, og der fabrikeredes udelukkende flasker. Fra 1832 blev der også fremstillet husholdningsglas og sidenhen både kunst- og industriglas på virksomheden.
  • Glasværkerne Holmegaard og Kastrup blev i 1965 slået sammen til Kastrup Holmegaards Glasværker A/S med Carlsberg og Tuborg som hovedaktionærer.
  • I 1995 blev emballagedelen solgt fra til Ardagh som nu hedder Ardagh Glass Holmegaard, mens kunstdelen blev i 2004 blev solgt til udviklingsvirksomheden Ibco, der ville omdanne stedet til et oplevelsescenter Holmegaard Entertainment. Det gik dog konkurs 2008, hvor Holmegaard-mærket blev overtaget af Rosendahl A/S. Den gamle glasværksbygning i Holmegaard kom på tvangsauktion i marts 2010 og blev overtaget af Sparekassen Faaborg.
  • Den 7. juni 2020 genåbnede stedet som Holmegaard Værk.

- Det er et tidspunkt, hvor meget indenlandsk produktion sættes i gang og hvor merkantilismen florerer. Man prøver at trække meget af produktionen tilbage til Danmark og fremstille ting indenlands frem for at købe af andre, fortæller Mette Bielefeldt Bruun, der er faglig leder på Holmegaard Værk, og fortsætter:

- Man går først i gang med de grønne og brune flasker. Det var det, der var afsætning i. 10 år senere henter man nogle bøhmiske glasarbejdere til Danmark, og begynder at producere klart glas. Så man kan producere vinglas, karafler, vaser, skåle og andre lidt finere ting.

Ægteparret Danneskiold-Samsøe var altså nogle af de driftige folk, som på det tidspunkt øjnede muligheden for at etablere noget nyt. Og da man samtidig havde fri adgang til brændsel fra tørvemosen, var glasproduktion oplagt. Med til historien hører også, at Danmark 10 år forinden måtte afstå Norge til Sverige og dermed mistede de norske skove og en central kilde til brændsel. Af samme årsag var næsten al glasproduktion i det dansk-norske rige henlagt til Norge, så der skulle altså en ny produktion i gang i Danmark.

Et helt nyt samfund

Holmegaard Værk blev altså en realitet, og fik hurtigt indflydelse på livet i og omkring Fensmark. Efter et par år begyndte man at bygge de første arbejderboliger lige ved siden af glasværket, og med årene knopskød andre huse og bygninger, der til sidst dannede et helt lille samfund i forlængelse af fabrikken.

- Det var et særligt sigte i at have et bysamfund omkring fabrikken. Der er jo lidt kontrol i det. Man har arbejderne tæt på, og de er afhængige af produktionen, fordi der her var både skole, marketenderi, mejeri, vaskeri og katolsk kapel til de udenlandske arbejdere. Man kunne faktisk leve hele sit liv her, siger Mette Bielefeldt Bruun.

- Glasovnene slukkede man ikke. Og når glasset var klart, så ringede man på klokken eller blæste i fløjten, og så vidste man, at glasmassen var klar til at blive brugt. Sådan er det også i dag, hvor vores glaspustere heller ikke slukker ovnene, men har deres turnus og holder øje med dem i weekenden, fortæller hun

Går man en tur i Holmegaard Mose kan man i dag stadig se spor fra dengang glasværket blev skabt i Fensmark. Her er der flere steder store firkantede huller, hvor man gravede tørv. Dengang havde man masser af sæsonarbejdere - ofte fra udlandet - ansat til at grave tørv i mosen og fragte det hen til glasværket, hvor det blev brugt til brændsel. Disse mænd, med trillebørene fulde af tørv, kaldte man i øvrigt tørvetrillere.

Mette Bielefeldt Bruun er faglig leder på Holmegaard Værk. Hun glæder sig over, at værket igen er med til at kaste lys og identitet over lokalområdet. Foto: Jens Wollesen

Sæsonarbejdere i mosen

Siden tog udvindingen af kul fart og overtog med tiden også rollen som brændselskilde på Holmegaard Glasværk. Senere blev olie den foretrukne brændsel, men under Anden Verdenskrigs råvaremangel brugte man i en periode endnu en gang tørvet fra Holmegaard Mose som energikilde.

- Arbejdere i mosen var lidt ligesom jordbærplukkere. De var tit fra andre lande og rejste hertil, hvor de hen over sommermånederne var løstansatte. Flere af dem endte med at blive integreret og nogle bosatte sig her. Så der er familier, der stammer tilbage fra de her tørvetrillere, som arbejdede i mosen, siger Mette Bielefeldt Bruun.

- Flere fra Fensmark og Næstved havde deres arbejdsplads herude, og nåede aldrig at være andre steder. Der var jo arbejdere, som startede som hyttedreng, og endte med at fejre 75-års jubilæum på glasværket. Så det var jo en kæmpe mavepuster for samfundet, da værket lukkede. Både økonomisk og identitetsmæssigt. Det håber vi på, at vi kan rette lidt op på med det nye glasværk, siger hun.

Med tiden fik Holmegaard Glasværk udvidet sortimentet i retning af de finere glasprodukter, hvor mange af dem i dag står som designklassikere. Efter sidste års genåbning har alle i dag mulighed for at se de fleste af dem udstillet på værket, hvis samling rummer mere end 42.000 glas.

Der er også stadig gang i glasproduktionen, og mens Mette Bielefeldt Bruun viser os rundt, kommer vi forbi en af glaspusterne, der er i gang med at lave en af de klassiske Provence-skåle. Derudover huser værket kunstudstillinger, koncerter og meget andet. Blandt kommer der i 2022 en udstilling med fokus på Pablo Picassos keramikværker. På den måde har lever Holmegaard Værk videre. Til glæde for Fensmarks borgere - og alle os andre.

arrow Debat: Uenighed om enighed
27. juli 2021 kl. 11:44 Opdateret: kl. 11:44
arrow Ny klub: Fitness, hygge og kultur under samme tag ved havnen
23. juli 2021 kl. 08:00 Opdateret: kl. 11:16
arrow Folk i sommerlandet er trætte af flyvende affald
22. juli 2021 kl. 11:38 Opdateret: kl. 10:15
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?