17. august 2019
Her ses regeringens og DF?s investeringer i projekter i vej og bane for 72 milliarder kroner. Kilde: »Aftale om et sammenhængende Danmark« Kort: Stine Kjøng Seidenfaden
Her ses regeringens og DF?s investeringer i projekter i vej og bane for 72 milliarder kroner. Kilde: »Aftale om et sammenhængende Danmark« Kort: Stine Kjøng Seidenfaden
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan fordeles trafikplans 112 mia.kr: Jylland vinder med et mulehår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan fordeles trafikplans 112 mia.kr: Jylland vinder med et mulehår
Sjælland - 15. marts 2019 kl. 11:15
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mere motorvej til Frederikssund og Kalundborg for henholdsvis 3,4 og 1,8 milliarder kroner. Etablering af en motorvej Ring 5 for 6,5 milliarder kroner og motorvej mellem Næstved og Rønnede for 1,5 milliarder kroner. Ny landevej til Stevns for 600 millioner kroner.

arrow Læs også: Landsbyer råber op mod Ring 5

Det er enorme beløb, der i de kommende år smides efter helt ny asfalt rundt om på Sjælland i regeringen og DF's infrastruktur-aftale, der blev præsenteret onsdag. Over 13 milliarder kroner alene på ovennævnte projekter.

Ser man på nærværende Danmarkskort, er der stort set farvede linjer over hele landet, som viser nye projekter eller udbygning af eksisterende såvel som nye investeringer i allerede igangsatte projekter for omkring 72 milliarder kroner alt i alt.

Resten af de 112 milliarder kroner placeres i diverse puljer og nye indsatser for et styrket vedligehold af vej og jernbane for 18,2 milliarder kroner samt 22,5 milliarder kroner almen vedligehold og fornyelse og vedligehold frem mod 2030.

Milliarder til jernbane
Ud af de 72 milliarder kroner er de 21,8 afsat til allerede igangværende projekter. Det er først og fremmest den fortsatte udrulning af signalprogram og elektrificering af jernbanen (lysegul linje på kortet). De to projekter løber alene med 19,1 milliarder kroner af de 21,8 milliarder kroner.

Så er der 50,2 milliarder kroner tilbage til nye projekter, som står for de øvrige linjer på kortet.

På Sjælland er der ud over de allerede nævnte projekter for over 13 milliarder kroner afsat 7,5 milliarder kroner til øget kapacitet på blandt andet Motorring 3 og Ring 4, udvidelse af Hillerødmotorvejen, Amagermotorvejen og Øresundsmotorvejen.

Lægges det hele sammen løber Sjælland, Lolland og Falster med cirka 21 af de 50,2 milliarder kroner. Fyn får infrastruktur for omkring 6,3 milliarder kroner.

Selv om det kan være lidt svært at se på øjemål, løber Jylland med den største bid af kagen. Her investeres der alt i alt 22,9 milliarder kroner i nye projekter og udbygnings af eksisterende.

Heraf løber en ny Limfjordsforbindelse alene med 6,6 milliarder kroner og en ny motorvej mellem Hadeslev og Give med minimum 5,8 milliarder kroner. Tre udvidelser forskellige steder på Motorvej E45 løber med i alt 5,1 milliarder kroner.

arrow Jerkel: Alle må hjælpe til mod Ring 5
15. marts 2019 kl. 16:12 Opdateret: kl. 16:12
arrow - Det må snart være Roskildes tur igen
15. marts 2019 kl. 13:47 Opdateret: kl. 13:47
arrow Motorvej på vej: Sådan reagerer politikerne
15. marts 2019 kl. 12:49 Opdateret: kl. 16:32