22. januar 2019
Skal brystoperationerne flytte fra Ringsted og samles med den øvrige del af afdelingen - plastikkirurgisk i Roskilde nu eller flytte direkte til Køge, hvor al kræftbehandling skal være fra 2023? Foto: Karsten Kanding Christrup
Skal brystoperationerne flytte fra Ringsted og samles med den øvrige del af afdelingen - plastikkirurgisk i Roskilde nu eller flytte direkte til Køge, hvor al kræftbehandling skal være fra 2023? Foto: Karsten Kanding Christrup
Foto: Karsten Christrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere er splittet om brystkræft-kurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere er splittet om brystkræft-kurs
Sjælland - 18. december 2018 kl. 09:13
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Spørger man det politiske flertal i Region Sjælland, skal brystkræft-operationer og undersøgelser flytte fra Ringsted til Roskilde. Mindretal vil gerne have aktiviteterne direkte til Køge.

Det markante dyk i rettidige operationer af brystkræftramte i Region Sjælland på grund af akut lægemangel i tredje kvartal i år og den kedelige nyhed om, at adskillige kvinder ikke har fået de rigtige forundersøgelser i 2013-2017, påvirker ønsket om lukning af de sidste tilbageværende aktivitet på Ringsted Sygehus.

- Vi mener ikke, at man også set i lyset af de seneste sager kan forsvare at vente. Ringsted Sygehus har gjort det rigtigt godt, men nu er udfordringerne så store, at vi er nødt til at flytte afdelingen til Roskilde og samle brystkirurgien og plastikkirurgien. Det handler om tryghed og sikkerhed for vores patienter, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S), der har opbakning fra SF, DF og LA.

Mindretallet - Venstre, Konservative, Radikale samt Enhedslisten - har taget forbehold for at flytte brystkirurgien til Roskilde.

De vil gerne have undersøgt, om det er muligt at flytte afdelingen direkte til Sjællands Universitetshospital Køge. Her skal al kræftbehandling alligevel samles, når universitetshospitalet er fuldt udbygget i 2023.

- Vi er modstandere af midlertidige flytninger, og vi mener, at det er vigtigt, at patienterne kan identificere, hvor behandlingen foregår. Og vi har set med bekymring, at rutinerede sygeplejersker og læger ikke flytter med, når afdelinger flytter, siger Christian Wedell-Neergaard (K).

Han vil anbefale, at man stemmer imod beslutningen i januar, hvis flertallet fastholder flytning til Roskilde.

- Det er meget bombastisk at flytte afdelingen nu og her, når man ved, at der venter endnu en flytning, siger Christian Wedell-Neergaard.

Regionsrådsformanden kan godt se pointen i at undgå to flytninger.

- Jeg kan bare ikke se alternativet til at flytte brystkræftbehandlingen til Roskilde, men man kan selvfølgelig blive positivt overrasket, siger Heino Knudsen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.