25. september 2018
Foto: Elmer Madsen
Foto: Elmer Madsen
Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Patient-styrelse og Kræftens Bekæmpelse: Vi har sundhedsplatform under lup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Patient-styrelse og Kræftens Bekæmpelse: Vi har sundhedsplatform under lup
Sjælland - 03. juli 2018 kl. 12:35
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Styrelsen for Patientsikkerhed er i dialog med Region Sjælland om den omdiskuterede ny elektroniske patientjournal, Sundhedsplatformen.

arrow Læs også: Udvalgsformand om Sundhedsplatform: Virk eller forsvind

I øjeblikket undersøger styrelsen blandt andet patientforløbene på Hæmatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde, hvor fire overlæger to gange har henvendt sig til styrelsen med stærk bekymring over grelle medicineringsfejl for kræftramte, der er opstået i Sundhedsplatformen.

- Vi følger Sundhedsplatformen tæt og undersøger derfor løbende de sager, vi bliver gjort opmærksomme på eller høre om. Ligesom vi også løbende modtager redegørelser fra både Region Sjælland og Region Hovedstaden. Derudover har vi også fokus på Sundhedsplatformen, når vi er på vores risikobaserede tilsyn på regionernes sygehuse og ved oprettelse af tilsynssager i forbindelse med konkrete indberetninger. Vi har på nuværende tidspunkt ikke fundet grundlag for at give et påbud, udtaler overlæge Bente Møller, sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kvalitet må ikke falde
Kræftens Bekæmpelse følger nøje med i kritikken af Sundhedsplatformen i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

- Det er helt afgørende for os, at kræftpatienterne får den rigtige og bedst mulige behandling. Sådanne fejl, som de fire læger rapporterer til Styrelsen for Patientsikkerhed, lyder alvorlige, og derfor er jeg også meget tilfreds med, at Styrelsen for Patientsikkerhed går ind i sagen og foretager en gennemgang af patienternes forløb, siger Jesper Fisker, direktør for Kræftens Bekæmpelse

Avisen spurgte, om Kræftens Bekæmpelse har et godt råd til kræftpatienter, der bliver behandlet i de to regioner:

- Det er altid en god idé at følge med i sin behandling, og hvis man er det mindste i tvivl - fx om man får den rigtige medicin - så spørg lægen. I Kræftens Bekæmpelse har vi også rådgivere klar på Kræftlinjen, som man er velkommen til at ringe til, siger Jesper Fisker.

arrow Fejl på fejl i Sundhedsplatformen: Se de vilde eksempler her
03. juli 2018 kl. 12:51 Opdateret: kl. 12:16
arrow Sundhedsplatform kan have kostet liv: Kræftramte fejlmedicineret
03. juli 2018 kl. 12:14 Opdateret: kl. 12:14
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.